Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
Norges Jernbaner i Almindelighed. Af den foranstaaende Skildring af Norges Natur og Klima, af Be- folkningens Størrelse og Fordeling i Landet, samt af de vigtigste Er- hvervskilder vil det tydeligt fremgaa, at Landet meget lidet egner sig til eller Forholdene opfordre til Anlæg af mange Jernbaner. Landets na- turlige Beskaffenhed som et udpræget Bjergland med snævre Dale og en Mængde Vandløb maa gjøre Baneanlægene meget kostbare og kræve betydelige Arbejder, ligesom de deraf følgende stejle Stigninger og skarpe Curver i Forbindelse med det strænge Klima, lange Vintre med stærkt Snefald i Almindelighed maa gjøre Driften kostbar. Anlægs- og Drifts- Udgifterne have imidlertid i og for sig ikke stor Betydning, naar der kan gjøres Regning paa en livlig Trafik paa Banerne, thi Overskuddet vil saa dog blive forholdsviis stort, hvad saa mangfoldige Jernbane- anlæg andetsteds godtgjøre. Men denne Betingelse kunde ikke sikkert ventes at komme tilstede i Norge. Den lidet talrige Befolkning er spredt over det store Land, hvor selv de tættest bebyggede Egne maa betegnes som tyndt be- folkede ; der findes ikke saa store Byer, at de kunde blive Centre for en livlig Persontrafik fra et stort Opland; Bybefolkningen er spredt ud i de mange Smaabyer, og disse ligge som Regel ved Kysterne, hvorved Jernbanerne for Persontrafiken vilde faa en farlig Concurrent i Damp- skibene. Jernbanerne vilde derfor ikke kunne gjøre Regning paa nogen stor Persontrafik. Ej heller var det sandsynligt, at Godstrafiken kunde blive betydelig for de allerfleste Jernbaner, thi der er ikke store Overskud af Land- brugsproducter, der fra det Indre skal føres ud til Havnene ved Kysten; der er ikke Bjergværker, hvis Malme, udsmeltede Metaller eller Mine-