Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

159 ralier ere en betydelig Udførselsartikel, og der er ikke store Fabrikker, der kunne kræve store Tilførsler af Raaproducter eller Forsendelse af deres Fabrikata. Landets Hovedprodacter, Trælast og Fisk, kunne ikke antages at give store Transporter paa de fleste Baner, thi for Træ- lastens Vedkommende ere de mange Vandløb en farlig Concurrent, og for Fiskeriproductionen er Søen den naturlige Vei for Forsendelsen paa længere Afstande. Endelig kunde de norske Jernbaner ikke ventes benyttede som Veje for Transithandelen; det kunde i nogen væsentlig Grad kun blive Til- fældet for enkelte Baner i den nordlige Deel af Landet, ad hvilke de tilstødende svenske Provindser vilde søge de iisfrie Havne paa Norges Kyst. Directe Fordele kunde man derfor neppe vente at vinde ved Jern- banerne, men det var derfor dog naturligt, at man i Norge ogsaa vilde søge at drage Nytte af dette Nutidens fortrinligste Communicationsmid- del. Deels kunde man ved nogle større Baner knytte det udtrakte Lands forskjellige Dele nærmere til hverandre, deels kunde man ved Jernbaneanlæg komme i lettere og hurtigere Forbindelse med Udlandet, deels og fornemmelig kunde man haabe at fremme den materielle Ud- vikling i de Dele af Landet, der havde Betingelserne for en saadan Udvikling. Dette Haab kunde vel i Almindelighnd ikke siges at være meget begrundet, thi der findes i Landet kun faa Rigdomskilder, der ved billigere og hurtigere Communicationsmidler kunde bringes til at flyde rigeligere; Landbruget kunde vel udvikles, drives intensivere, men der henligger ikke store Landstrækninger, der ved at love rigelig Af- grøde, friste til Opdyrkning; Bjergværksdrift og tildeels Fabriksdrift have ikke Udsigt- til nogen stor Udvikling, og Befolkningen vil som Følge af disse Omstændigheder ikke kunne ventes at ville forøges i noget særligt stærkt Forhold. Men paa den anden Side var der dog ogsaa Grunde, der talte for, at Jernbaner kunde medføre indirecte Fordele ved at fremme Landets Udvikling; det kunde være meget rimeligt, at den billige Jernbanetrans- port kunde gjøre Producter, der tidligere vare værdiløse paa Produc- tionsstedet, afsættelige paa andre Steder; Ejendommenes Værdi vilde sandsynligviis forhøjes; den store mekaniske Kraft, Landet ejer i sine mange og betydelige Vandfald, kunde maaskee blive mere udnyttet i Fabrikdriftens og Industriens Tjeneste; Omsætningen og derved Told- indtægterne m. v. vilde forøges; Jernbanetransporten vilde indskrænke den for Landbruget saa trykkende Kjørsel, og den vilde maaskee kunne bidi’age til at Landets vigtigste Product, Trælasten, vilde give større Indtægt, ikke alene paa Grund af en Forandring i den tidligere anvendte, meget uheldige Transportmaade (see Side 152), men ogsaa fordi Træet,