Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

161 i 1872 to Andragender til Regjeringen om at erholde Concession paa Anlæg af Smaalensbanen Christiania-Fredrikshald-Grændsen, men Re- gjeringen modsatte sig det paa det bestemteste og Concessioner! blev ikke givet, vel især paa Grund af de mindre heldige Erfaringer, man havde indhentet ved at et privat Selskab forestod Anlæget af »Hoved- banen.« Ogsaa for Meraker-Banen (Throndhjem-Grændsen) var der i 1872 Tale om at søge at faa den anlagt ved Concession til et svensk- noisk Selskab, men Forhandlingerne derom faldt dog meget hurtigt bort. Endelig skal endnu nævnes, at i en i 1874 nedsat Commission til at diøfte Spørgsmaalet om fremtidige Jernbaneanlæg, udtalte Fleertallet sig ogsaa for, saafremt Staten ikke havde Evne til selv at gjennemføre Anlægene, da at meddele Concessioner til Private mod at der gaves sikkre Garantier for Statens Interresser i enhver Henseende. Da. de norske Jernbaner som ovenfor fremhævet i Reglen neppe vilde give noget stort directe Udbytte og altsaa ikke friste Private til at anlægge dem efter erhvervet Concession, maatte der til denne knyttes visse Fordele, især saadanne at Concessionshaveren kunde tilvejebringe Anlægscapitalen paa billige VHkaar. Der kunde saaledes anvendes Statens Garanti for en bestemt Rente af hele eller en Deel af Capitalen, men dette Middel er dog ikke blevet benyttet, da Staten derved vilde paatage sig en meget sandsynlig Risico, idet Garantien i de fleste Tijfælde vilde blive effectiv, hvorimod den ikke vilde opnaa den mulige Fordeel ved at Driften betalte sig; det maatte derfor i Al- mindelighed ansees for hensigtmæssigere, at Staten selv skaffede Pen- gene til Anlæget end tilstod en Rentegaranti. — Naar der derfor i enkelte Tilfælde, som senere ville blive omtalte, har været givet en Gaianti, saa har det ikke været af Staten, men af en i Anlæget særligt interresseret Commune. Istedetfor ved en Rentegaranti kunde Staten lette Anlæget ved at give et Tilskud eller ved etLaan paa billige Vilkaar til Private, der saa overtog Anlæget. I 1848 havde en saadan Ordning med Hen- syn til Anlæg af »Hovedbanen« vel været under Overvejelse, men de i dette Tilfælde til Staten stillede Fordringer havde været saa strænge, at man gik over til, at Staten selv skulde anlægge Banen, og først da et Forsøg paa at rejse et Statslaan var glippet, vendte man tilbage til at forhandle med et privat Selskab; Resultatet deraf blev, at man i 1851 overdrog et Selskab Anlæg og Drift af Banen, mod at dette over- tog Actier for den ene Halvdeel af Overslagssummen, der af Udbyttet sikkredes forlods en høj Rente, medens den anden Halvdeel overtoges af Staten. Denne indbød derpaa Communer og Private til at tegne sig for de af den erhvervede Actier, og den hele Actiecapital blev saaledes fordeelt mellem Præferenceactier, udstedte til Selskabet og sikkrede en 11