Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

162 højere Rente, Statens og Communens eller Privates Actier, hvis For- rentning først indtraadte efter Præferenceactiernes. Med denne Ordning blev man dog snart meget misfornøjet; An- læget blev meget kostbarere, da den i Overeenskomsten optagne Anlægs- sum var betydeligt (c. 7 %) højere end Overslagssummen; Sikkerheden for at Anlæget blev gjennemført i Overeensstemmelse med den vedtagne Plan var noget tvivlsom; Gjennemførelsen af Statens Fordringer med Hensyn til Anlæget i ethvert Tilfælde noget vanskelig, og endelig fik Staten ikke den Indflydelse paa Banens Drift, som kunde være ønskelig. »Hovedbanen« blev derfor ogsaa den eneste »Privatbane« i Norge, thi da der næste Gang, i 1857, blev Spørgsmaal om Anlæg af nye Baner (Kongsvinger-Banen, Banerne Throndhjem-Støren og Hamar- Grundset) var Regjering og Storthing enige om at gaa over til »Stats- baner,« til hvis Anlæg Midlerne dog skulde tilvejebringes ved Staten og Private i Forening. Dette Princip for Baneanlægene, nemlig Stats- baneanlæg med Bidrag af Communer og Private, er derefter blevet fulgt ved alle senere Baneanlæg, med Undtagelse af en enkelt Bane (Christiania-Drammen), hvor Principet blev noget modificeret. Ved Forelæggelsen for Storthinget af et Lovforslag om et Bane- anlæg, søgte Regjeringen altsaa Thingets Bemyndigelse til Anlæget for Statens Regning, saafremt en vis Deel af Overslagssummen udrededes af Communer og Private mod Actier i Banen, medens Staten modtog Actier for den øvrige Deel af Overslagssummen, altsaa for sit Tilskud. Denne Ordning har unægteligt haft sine Fordele, og den skyldes det for en ikke ringe Deel, at Norge i de følgende Aar fik mange Jern- baner anlagte eller vedtagne, idet de paagjældende Egne hyppigt gjorde temmelig betydelige Offre for at erholde en Bane, der antoges at ville fremme Egnens Opkomst, medens Staten saae sin Udgift til Anlæget i samme Grad formindsket, og derhos bevarede sin fulde Indflydelse paa Banernes Anlæg og Drift. — Men denne Ordning medførte ogsaa meget væsentlige Mangler, især fordi at Størrelsen af den private Actietegning fik Indflydelse baade paa Valget af de Baner, der skulde anlægges, og paa Valget af Banelinien, hvor der for samme Bane var Spørgsmaal om flere Linier. Hensyn, der vare betydningsløse for Jernbanesystemets Udvikling i det Hele taget, locale Hensyn og Interresser fik derved for stærk Overhaand, og Følgen deraf har ogsaa været en uheldig stykke- viis Udførelse af Jernbanerne, saaledes som det vil fremgaa af den føl- gende Fremstilling, og deraf fulgte atter, som ogsaa senere vil blive omtalt, meget uheldige Administrations-Forhold. Og ogsaa for de paagjældende Egne kunde denne Ordning have sine Farer; ved den Agitation, der i Reglen fandt Sted for at fremme Actietegningen kunde Communer og Private let fristes til at paatage