Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
ved Overslaget ikke gjordes Regning paa nogen Drifts cap it al for
Banerne (kun Banen Throndhjem—Støren blev der ved en kgl. Reso-
lution af 14/i 65 tilstaaet en Driftscapital paa 20,000 Kr., og i 1872
bevilligedes der Rørosbanen og Jæderbanen til Driftscapital Laan paa
resp. 200,000 og 60,000 Kr.), hvoraf atter i Forbindelse med den op-
rindelige tarvelige Udstyring fulgte, at naar Banerne havde været i
Drift nogle Aar, og en forøget Trafik nødvendiggjorde Udvidelse af Sta-
tioner, Indkjøb af nyt Materiale, Forandring eller Forbedring af op-
rindelige Constructioner (f. Ex. Ombygning af Træbroer til Jern- eller
Steen-Broer) o. 1., saa havde Banerne ikke Midlei’ hertil, men, som
den følgende Beskrivelse af de enkelte Baneanlæg viser, maatte der
hyppigt Aar efter Aar andrages hos Regjeringen om Bemyndigelse
til at optage Laan, selv ganske smaa Beløb, og hertil maatte
Storthingets Samtykke søges, altsaa hver Gang et stort Apparat
sættes igang.
Disse Laan voxede for enkelte Baner til betydelige Summer, f. Ex.
for Kongsvinger—Banen med en Anlægssum paa c. 7V2 Mill. Kr. til
c. 1 Mill. Kr., og hvor det drejede sig om forholdsvis store Laan søgte
Staten at træde hjælpende til. Saaledes foreslog Regjeringen i 1875,
netop for Kongsvinger—Banen, at Staten skulde overtage en Garanti
for et Laan paa 872,000 Kr., som Banen havde haft Vanskelighed ved
at arrangere, men Storthinget forkastede Forslaget, fordi det fastholdt,
at Statens Medvirkning ikke burde benyttes ved Laans Optagelse, og
skulde dette skee, burde det heller være ved selv at tilstaa Laanet,
hvad der i dette Tilfælde ogsaa skete. Samtidig dermed foreslog Re-
gjeringen, at Staten overtog en Rentegaranti for Laan paa ialt 1,696,000
Kr. til Banerne Christiania—Drammen og Drammen—Randsfjord, men
ogsaa dette Forslag forkastede Storthinget af samme Grund. (Det ved-
tog derimod, som alt omtalt, at Staten, istedetfor Christiania Commune,
overtog Garantien for et tidligere Anlægslaan paa 2,400,000 Kr. til
Christiania-Drammen Banen). Jernbanernes Bestyrelse maatt.j saaledes
selv ved egne Kræfter sørge for at tilvejebringe de nødvendige Laan,
benyttende sig af en under 20/e 63 udstedt Lov, ifølge hvilken Jernbane-
selskaber bemyndigedes til at udstede rentebærende, paa
Ihændehaveren lydende Obligationer paa mindst 400 Kr., ind-
løselige inden en bestemt Termin, ikke over 50 Aar. (Loven foran-
ledigedes ved et Andragende fra Hovedjernbanens Bestyrelse i 1862 om
at optage et Laan, hvilket Andragende bragte Regjeringen til at fore-
lægge Storthinget et Forslag om i Almindelighed at tilstaa Jernbane-
Selskaber Ret til at udstede Obligationer inden visse Grændser for op-
tagne Laan).
En Følge af Bestræbelserne for at bygge Banerne saa billigt som