Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

169 muligt foranledigede ogsaa en for det norske Jernbanevæsens hele Ud- vikling overordentlig vigtig Bestemmelse, nemlig for betydelige Bane- linier en Indskrænkning af den normale Sporvidde paa 4'8V2 " eng. Maal, og da denne Bestemmelse blev saa betydningsfuld, skal der her meddeles nogle Bemærkninger derom. Til den første Jernbane, »Hovedbanen«, hvis Anlæg vedtoges i 1851, benyttedes det normale Spor, og da man i 1857 bestemte Anlæget af Kongsvinger-Banen, der fra Hovedbanen skulde tilvejebringe Forbindelsen med de svenske, nor- malsporede Stambaner, var det en Selvfølge, at man ogsaa for den valgte normalt Spor. Men samme Aar (1857) forelagde Regjeringen Storthin- get et Forslag om Anlæg af de to korte Banestykker, Hamar-Elverum og Throndhjem-Støren, hvortil Projecterne vare udarbejdede af davæ- rende Ingenieur C. Pihl, og for at formindske Bekostningerne, foreslog han i det vanskelige Terrain at anvende et smalt Spor, nemlig en Spor- vidde af 3' 6" eng. Maal, hvorved der kunde benyttes skarpere Curver; han kom ogsaa til et forholdsviis meget billigt Overslag, nem- lig resp. c. 300,000 og 400,000 Kr. pr. Miil. Disse Forslag vedtoges samme Aar af Storthinget, og dermed var altsaa idetmindste foreløbigt fastslaaet Anvend elsen af to fors kj ellige Sporvidder i Norge. Nogen Ulempe for Trafikforholdene kunde derved ejheller fremkomme for Øjeblikket, thi der var her kun Tale om et Par isolerede Bane- stumper, hvorpaa der kun kunde ventes en ringe Trafik (de vare af Ingenieurerne endog alternativt foreslaaede som Hestebaner); de i de føl- gende Aar besluttede Baneanlæg, Drammen-Randsfjord med Sidebaner, Grundset-Aamot, Aamot-Støren og Christiania - Drammen vare enten isolerede Baner eller kom i Forbindelse med existerende smalsporede Baner, og Valget af .det smalle Spor for dem mødte ej heller nogen Modstand, fra alle Sider sluttede man sig med stor Tillid til det valgte smalsporede System, især paa Grund af dets stærkt fremhævede Billig- hed i Sammenligning med det normalsporede. I 1873 gav Valget af Sporvidde for Smaalensbanen (Christiania-Fredrikshald-Grændsen) ej- heller Anledning til nogen Uenighed, da Banen, som en Forbindelse med de svenske normalsporede Baner, nødvendigviis burde have samme Spor; det samme var Tilfældet med Meraker-Banen (Throndhjem-Grænd- sen), hvis Sporvidde maatte afhænge af den tilstødende svenske, der- for afvexlende vedtoges ligesom den svenske som smal- og som bred- sporet, men endte med at blive det sidste. Den egentlige Vanskelighed ved Valget af Sporvidden fremstod, da det skulde træffes for Forbindelsesbanen mellem den normalsporede Hovedbane eller Kongsvinger-Banen og den smalsporede Hamar-Thrond- hjems Bane; thi det var uundgaaeligt, at der lier blev et Sporbrud, og Spørgsmaalet blev altsaa, hvor det skulde lægges. — Men allerede tid-