Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

ligere var der begyndt at rejse sig nogen Tvivl om, hvorvidt det smalle Spor overhovedet var heldigt, og om det ikke vilde være rettest ikke alene at anvende det normale Spor paa alle fremtidige Baner, men ogsaa at ombygge de allerede anlagte smalsporede som normalsporede. Der udspandt sig deraf en heftig Strid, der kom tilorde saavel paa Stor- thinget som i Piecer og Dagspressen, og som gjennem mange Aar før- tes med stor Heftighed og endnu ikke er afsluttet. Som Hovedpunk- terne i denne Strid skal her kun kortelig anføles, at der som Mangler ved det smalle Spor fremhævedes, at det paa Grund af de existerende normalsporede Baner nødvendigviis medførte S por brud, og at det gav Baner med en mindre Trafikevne end de normalsporede, hvorimod der til Forsvar for det smalle Spor anførtes, at det gjorde Anlæg og Drift billigere, og derved aabnede Udsigt til en hurtigere Udvikling af det norske Jernbanenæt, En nærmere Drøftelse af disse Spørgsmaal vil findes i de senere meddelte tekniske Oplysninger, men det er øjensynligt, at det paa Grund af de Ulemper, der altid følge med Sporbrud, vilde være øn- skeligt, om den hele Længdebane Christiania-Throndhjem havde hatt samme Spor, det normale, men paa den anden Side maa det erkjendes, at man ved Anvendelsen af det smalle Spor, ved den Besparelse, der altid følger med det, og ved den tarveligere Udstyrelse, som uvilkaarligt og lettere kan knyttes til det, har naaet et Jernbanenet af langt større Udstrækning end det sandsynligviis havde været muligt, hvis et normal- sporet System udelukkende var blevet anvendt. Det smalsporede System har derfor endnu i Norge talrige Tilhængere, og da Regjeringen i 1874, da Spørgsmaalet om Sporvidden for Meraker- og Hedemarksbanen stod paa Dagsordenen, nedsatte en Commission for at drøfte Fordele og Mangler ved de to Sporvidder, var der vel Stemmer, der udtalte sig for ikke blot at anvende normalt Spor for alle eller de fleste fremtidige Baner (f. Ex. Grevskabs- og Gudbrandsdals-Banerne), men ogsaa for at ombygge flere af de færdige smalsporede Baner, f. Ex. Hamar- Throndhjem og Christiania-Drammen. (Til Storthinget 1878 indkom saa- ledes et privat Forslag om at ombygge Rørosbanen til bredt Spor, hvortil var beregnet en Udgift paa 1,800,000 Kr., men Jerbaneudvalget turde dog ikke anbefale dette Forslag, uagtet det erkjendte, at det nor- male Spor vilde have været heldigst.) Men en betydelig Majoritet fast- holdt dog at bevare og fremdeles anvende det smalle Spor, idet det stærkt fremhævedes, at de til Ombygningen fornødne Capitaler ikke vilde staa i Forhold til de derved opnaaede Goder, og at Gjennem- førelsen af normalt Spor for alle fremtidige Baner vilde kræve en tor Landets Evner uoverkommelig Sum, og samme Resultat kom den Com-