Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
171 mission til, der i 1874 nedsattes for at fremsætte en Plan for Landets fremtidige Jernbanesystem. Ifølge Tabel VI var der den l/i 82 af Jernbaner, aabnede for Trafik eller under Arbejde, en samlet Længde paa 207,3 M. (1561 km.), hvoraf kun 78,9 M. (594 km.) eller 39 % var bredsporet, medens Resten, alt- saa 61 °/o, var smalsporet, men med samme Sporvidde, nemlig 3 ‘ 6 Spørgsmaalet om den fremtidige Anvendelse af de forskjellige Spor- vidder i Norge synes nu at stille sig saaledes, som af Indredeparte- mentet er udtalt (i 1874 og 1877), at det smalle Spor vil blive an- vendt til alle-Baner V. for Banen Christiania-Throndhjem, at dets An- vendelse for Banerne N. for Meraker-Banen endnu er uafgjort, ligesom at Ombygningen af Hamar-Throndhjem Banen er et aabent, til Frem- tidens Afgjørelse overladt Spørgsmaal. Et oeconomisk Spørgsmaal vedrørende Jernbaneanlægene skal her endnu nævnes. I den under 17/i2 50 oprettede Contract mellem Regje- ringen og engelske Entrepreneurer om Anlæg af den norske Hovedbane, blev det bestemt, at Jernbanen og dens samtlige Bygninger skulde have Skattefrihed saavel til Stat som til Commune, samt at der ikke skulde betales Indførselstold for Locomotiver, Vogne, Maskiner, forai’beidet og uforarbejdet Jern samt Kul, der anvendtes til Banens Anlæg og Drift. — Denne Bestemmelse om Skatte- og Toldfrihed, der var af Betydning for den private Bane, var ifølge Lov af 12/8 48 ogsaa gjældende for alle Baner, altsaa ogsaa for Statsbanerne, hvor den dog, da Staten overtog Anlæget, kun havde Betydning, forsaavidt den ned- satte Anlægscapitalen og saaledes bidrog til at forhøje det eventuelle Actieudbytte. Expropriation af Grund til Jernbanerne, af Sand, Gruus, Leer osv. til Anlæget, var ordnet ved den nævnte Lov af 12/s 48, og Udgifter ti] Expropriationen bares fuldt ud af det paagjældende Baneanlæg. Der er ikke ved noget Anlæg benyttet en Fordeling af Udgifter paa ved- kommende Egne, men selve Fremgangsmaaden ved Expropriationen synes at have sine Mangler, idet der jevnligt klages over de uforholdsmæssigt høje Priser, der maa betales for afgivne Grunde; i en Indberetning (af 12/s 77) fra Jernbanedirecteuren udtales saaledes, at der ved Expropria- tion er betalt 6 Gange mere for Grunde, end de et Par Aar tidligere have kostet ved frivilligt Salg. Ved en senere Lov af 7/9 54 blev Expropriationsretten udvidet til at gjælde ikke blot for nye Anlæg, men en existerende Banes Bestyrelse fik Ret til at expropriere til midler- tidig Brug eller til Ejendom de for Jernbaner nødvendige Arealer til nye Anlæg, Udvidelser, osv. [En saadan almindelig Ret til Expropria-