Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
mission til, der i 1874 nedsattes for at fremsætte en Plan for Landets
fremtidige Jernbanesystem.
Ifølge Tabel VI var der den l/i 82 af Jernbaner, aabnede for Trafik
eller under Arbejde, en samlet Længde paa 207,3 M. (1561 km.), hvoraf
kun 78,9 M. (594 km.) eller 39 % var bredsporet, medens Resten, alt-
saa 61 °/o, var smalsporet, men med samme Sporvidde, nemlig 3 ‘ 6
Spørgsmaalet om den fremtidige Anvendelse af de forskjellige Spor-
vidder i Norge synes nu at stille sig saaledes, som af Indredeparte-
mentet er udtalt (i 1874 og 1877), at det smalle Spor vil blive an-
vendt til alle-Baner V. for Banen Christiania-Throndhjem, at dets An-
vendelse for Banerne N. for Meraker-Banen endnu er uafgjort, ligesom
at Ombygningen af Hamar-Throndhjem Banen er et aabent, til Frem-
tidens Afgjørelse overladt Spørgsmaal.
Et oeconomisk Spørgsmaal vedrørende Jernbaneanlægene skal her
endnu nævnes. I den under 17/i2 50 oprettede Contract mellem Regje-
ringen og engelske Entrepreneurer om Anlæg af den norske Hovedbane,
blev det bestemt, at Jernbanen og dens samtlige Bygninger skulde have
Skattefrihed saavel til Stat som til Commune, samt at der ikke
skulde betales Indførselstold for Locomotiver, Vogne, Maskiner,
forai’beidet og uforarbejdet Jern samt Kul, der anvendtes til Banens
Anlæg og Drift. — Denne Bestemmelse om Skatte- og Toldfrihed, der
var af Betydning for den private Bane, var ifølge Lov af 12/8 48 ogsaa
gjældende for alle Baner, altsaa ogsaa for Statsbanerne, hvor den dog,
da Staten overtog Anlæget, kun havde Betydning, forsaavidt den ned-
satte Anlægscapitalen og saaledes bidrog til at forhøje det eventuelle
Actieudbytte.
Expropriation af Grund til Jernbanerne, af Sand, Gruus, Leer osv.
til Anlæget, var ordnet ved den nævnte Lov af 12/s 48, og Udgifter ti]
Expropriationen bares fuldt ud af det paagjældende Baneanlæg. Der
er ikke ved noget Anlæg benyttet en Fordeling af Udgifter paa ved-
kommende Egne, men selve Fremgangsmaaden ved Expropriationen synes
at have sine Mangler, idet der jevnligt klages over de uforholdsmæssigt
høje Priser, der maa betales for afgivne Grunde; i en Indberetning (af
12/s 77) fra Jernbanedirecteuren udtales saaledes, at der ved Expropria-
tion er betalt 6 Gange mere for Grunde, end de et Par Aar tidligere
have kostet ved frivilligt Salg. Ved en senere Lov af 7/9 54 blev
Expropriationsretten udvidet til at gjælde ikke blot for nye Anlæg, men
en existerende Banes Bestyrelse fik Ret til at expropriere til midler-
tidig Brug eller til Ejendom de for Jernbaner nødvendige Arealer til
nye Anlæg, Udvidelser, osv. [En saadan almindelig Ret til Expropria-