Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
tion have de danske Baner ikke, og Expropriation af ethvert Areal til
Udvidelse o. 1. kræver en særlig Lov.)
Da Staten tilskjød omtrent de 4/s af Anlægssummen for samtlige
Statsbaner, og af den Grund kunde have en overvejende Indflydelse
paa Baneanlægene, en Indflydelse, der yderligere forøgedes ved den
Maade, hvorpaa selve Anlæget udførtes, saa syntes det naturligt, at
Staten havde sørget for at faa gjennemført de Fordringer, som
Krigsbe styrelsen af Hensyn til Landets Forsvar kunde for-
lange; Jernbanernes Betydning i militair Henseende er saa almindelig
anerkjendt og godtgjort af Erfaring, at en Hensyntagen dertil ikke
kunde synes uberettiget, hvorvel det maa erkjendes, at Udsigten til, at
Norge nogensinde skulde blive Skueplads for en Krig, ligger noget
fjernt, hvad der ogsaa maa antages at være den almindelige Mening
efter de Foranstaltninger, der i andre Retninger træffes for Forsvars-
væsenet. Og hvad der ved Jernbaneanlægene er gjennemført paa Grund
af militaire Fordringer er da ogsaa saa godt som intet; ganske vist har
man ved Fremlæggelsen af Forslag til de fleste Jernbaneanlæg, forlangt
en Betænkning af en militair Myndighed, enten Armee-Commandoen eller
Generalstaben eller hyppigt af særligt tilkaldte militaire Medlemmer til
den i det Følgende omtalte Ingenieurcommission, men disse Betænk-
ninger have ikke udøvet nogen paaviselig Indflydelse paa Afgjørelsen,
naar der i dem toges Ordet for Valg af Linier eller Constructioner,
der ikke stemmede med de civile Fordringer. Saaledes udtaltes der
bl. a. fra militaire Sider stor Ængstelse for at anlægge de to fra Chri-
stiania udgaaende Linier gjennem Smaalenene og gjennem Grevskaberne
umiddelbart langs Kysterne, men begge disse saakaldte »Kystlinier«
bleve dog vedtagne af Storthinget og godkjendte af Regjeringen. Et
ganske lignende Tilfælde fandt ogsaa Sted ved Linievalget for den Deel
af Meraker-Banen, der gaaer langs Throndhjems-Fjord.
I en af Ingenieur-Commissionen under 7/i 74 indgiven Betænkning
om sidstnævnte Bane havde de militaire Medlemmer anbefalet nogle
specielle Foranstaltninger for militaire Øjemed, nemlig at Stations-
pladsene exproprieredes saa store, at der blev tilstrækkelig Plads til Ind-
og Udladning af Tropper og Materiel, at Vognene indrettedes med
Militair-Transporter for Øje, og at der allerede ved Anlæget blev truffet
Foranstaltninger til en hurtig Ødelæggelse af Banen. Men selv disse
tarvelige Fordringer ere ikke bievne imødekomne forMeraker- eller nogen
anden Bane, og det kan vel siges, at der ved de norske Jernbane-
anlæg ikke er taget nogetsomhelst specielt militairt Hensyn.
Et Forhold, der undertiden har havt Indflydelse pau Jernbanean-
lægenes Fremme, var Tilvejebringelse af Arbejdskraft, et For-
hold, der i andre, tæt befolkede Lande neppe kan faa Betydning; men