Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
172 tion have de danske Baner ikke, og Expropriation af ethvert Areal til Udvidelse o. 1. kræver en særlig Lov.) Da Staten tilskjød omtrent de 4/s af Anlægssummen for samtlige Statsbaner, og af den Grund kunde have en overvejende Indflydelse paa Baneanlægene, en Indflydelse, der yderligere forøgedes ved den Maade, hvorpaa selve Anlæget udførtes, saa syntes det naturligt, at Staten havde sørget for at faa gjennemført de Fordringer, som Krigsbe styrelsen af Hensyn til Landets Forsvar kunde for- lange; Jernbanernes Betydning i militair Henseende er saa almindelig anerkjendt og godtgjort af Erfaring, at en Hensyntagen dertil ikke kunde synes uberettiget, hvorvel det maa erkjendes, at Udsigten til, at Norge nogensinde skulde blive Skueplads for en Krig, ligger noget fjernt, hvad der ogsaa maa antages at være den almindelige Mening efter de Foranstaltninger, der i andre Retninger træffes for Forsvars- væsenet. Og hvad der ved Jernbaneanlægene er gjennemført paa Grund af militaire Fordringer er da ogsaa saa godt som intet; ganske vist har man ved Fremlæggelsen af Forslag til de fleste Jernbaneanlæg, forlangt en Betænkning af en militair Myndighed, enten Armee-Commandoen eller Generalstaben eller hyppigt af særligt tilkaldte militaire Medlemmer til den i det Følgende omtalte Ingenieurcommission, men disse Betænk- ninger have ikke udøvet nogen paaviselig Indflydelse paa Afgjørelsen, naar der i dem toges Ordet for Valg af Linier eller Constructioner, der ikke stemmede med de civile Fordringer. Saaledes udtaltes der bl. a. fra militaire Sider stor Ængstelse for at anlægge de to fra Chri- stiania udgaaende Linier gjennem Smaalenene og gjennem Grevskaberne umiddelbart langs Kysterne, men begge disse saakaldte »Kystlinier« bleve dog vedtagne af Storthinget og godkjendte af Regjeringen. Et ganske lignende Tilfælde fandt ogsaa Sted ved Linievalget for den Deel af Meraker-Banen, der gaaer langs Throndhjems-Fjord. I en af Ingenieur-Commissionen under 7/i 74 indgiven Betænkning om sidstnævnte Bane havde de militaire Medlemmer anbefalet nogle specielle Foranstaltninger for militaire Øjemed, nemlig at Stations- pladsene exproprieredes saa store, at der blev tilstrækkelig Plads til Ind- og Udladning af Tropper og Materiel, at Vognene indrettedes med Militair-Transporter for Øje, og at der allerede ved Anlæget blev truffet Foranstaltninger til en hurtig Ødelæggelse af Banen. Men selv disse tarvelige Fordringer ere ikke bievne imødekomne forMeraker- eller nogen anden Bane, og det kan vel siges, at der ved de norske Jernbane- anlæg ikke er taget nogetsomhelst specielt militairt Hensyn. Et Forhold, der undertiden har havt Indflydelse pau Jernbanean- lægenes Fremme, var Tilvejebringelse af Arbejdskraft, et For- hold, der i andre, tæt befolkede Lande neppe kan faa Betydning; men