Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

174 7/e 1873 at udtale sin Beklagelse over, at en saadan Udstykning af sammenhængende Baner var nødvendig, og at henstille til Regjeringen at undersøge, om ikke blot de to smaa Banestykker, men hele Banen mellem det Norden- og Søndenfjeldske eller dog større Strækninger af den kunde faa fuld Fælledskab i Regnskabsvæsen og Udbytte. Den i 1874 nedsatte Jernbane-Commission gik i den Henseende endnu videre, idet dens Flertal foreslog, at det Maal, hvorefter der burde stræbes, var Oprettelsen af et fælleds norsk Statsbane- Interressentskab, omfattende samtlige Baner (undt. Hovedbanen). Men for at opnaa dette for de existerende Baner maatte Actieejernes Sam- tykke erhverves, hvad neppe kunde skee, og Gjennemførelsen af denne Plan vilde derfor sikkert nødvendiggjøre, at der i større eller mindre Udstrækning benyttedes Expropriation, da Staten ikke havde betinget sig nogen Indløsningsret (undtagen for Jæderbanen), og i ethvert Tilfælde vilde den kræve store Pengeoffre; en saadan Ordning kunde tilmed maaskee formindske Actietegningen i fremtidige Baner, da hver Egn rimeligvis fremdeles vilde have størst Interresse af sin egen Banes Anlæg og være mest villig til at bringe Offre for det. Kunde dette store Maal ikke naaes, formeente Commissionen, at der burde arbejdes hen til, at samle alle Baner i større Grupper, i hvilke fremtidige Sidebaner burde indgaa som integrerende Dele, men selv denne mindre omfattende Ordning vilde være ligesaa vanskelig at gjennemføre for de existerende Baner som de foranævnte. Storthingsbeslutningen af 7le 13 medførte, at der i en i 1874 for Anlæg af Grevskabsbanen udstedt Actieindbydelse blev optaget den Be- stemmelse, at Actieejerne skulde finde sig i Banens Tilslut- ning i finantsiel Henseende til andre Baner, og dette optog Indredepartementet i sin Indstilling (af 21/4 75), idet det ansaa det for rettest at tilføje, at fremtidige Sidebaner ogsaa kunde indordnes under Hovedbanen. I Statsraadet var der imidlertid flere Medlemmer, der be- tragtede den c. 20^2 Miil lange Grevskabsbane (Drammen-Skien) for at have en saadan Udstrækning, at den kunde betragtes som et Hele for sig, hvortil kun locale Sidebauer kunde knyttes; men de fandt det ogsaa ønskeligt at der tilføjedes, at Banen kunde sættes i fælleds Drift med andre Baner paa Betingelse af en saadan indbyrdes Opgjorelse, som Regjeringeu maatte fastsætte for at gjøre Regnskabet simplere. Anlæget af Grevskabsbanen blev vedtaget i 1875 med den Be- tingelse, at der af Communer og Private tegnedes et vist Beløb i Actier, og hertil var da føjet den Bestemmelse, at Actieejerne uden Er- statning skulde indgaa paa, at Banen enten sattes under fælleds Drift med andre Baner eller Grupper af Baner paa Betingelse af saadan ind- byrdes Opgjørelse, som bestemmes til Simplification af Regnskabet, —