Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

175 eller at Banen heelt indordnedes i oeconomisk Fælledskab imellem andre Baner eller Grupper af Baner eller i et Statsbane-Interessentskab, — Alt saaledes som af Statsmyndighederne til enhver Tid maatte be- stemmes. Den samme Bestemmelse optoges i den samtidige Beslutning om Anlæg af Hedemarks- og Vosse-Banen. Disse Bestemmelser kunde dog kun komme de fremtidige Anlæg tilgode, men foranlediget ved ovennævnte Storthingsbeslutning af 7/g 73 lod Departementet Forholdene med Hensyn til Bestyrelsen undersøge paa den Strækning, hvor de vare meest uheldige, nemlig paa Banen Hamar—Throndhjem, og modtog Erklæringer derom fra forskjellige Myndigheder, hvoraf een udtalte sig for idetmindste at indsætte en fælleds Bestyrelse for hele Banen, selv om der skulde holdes særligt Regnskab for hver enkelt Deel af den. — Departementet antog imid- lertid, at en fyldestgjørende Ordning kun kunde opnaaes ved Erhvervelse ved Expropriation af de private Actier, at man dog forinden burde for- søge Indkjøb underhaanden af disse Actier eller Ombytning af dem mod Actier i et Statsbane-Interessentskab, men at Tidspunktet (1876) ikke var heldigt dertil, og at der derfor for Øjeblikket Intet burde gjøres. Storthinget sluttede sig (8/e 76) i alt væsentligt hertil, men opfordrede derhos Regjeringen til fremdeles at virke for den Sags Ordning. I 1877 blev der ogsaa gjort et Forsøg paa ved mindelig Overeenskomst at faa Banen Hamar—Throndhjem bragt ind under et fælleds Regnskabsfor- hold, men det mislykkedes fuldstændigt med de to Banedele, (Hamar— Grundset og Throndhjem—Støren), til hvis Actieejere der i den Anled- ning rettedes en Forespørgsel. I den første Tid, da Spørgsmaalet om Jernbaneanlæg i Norge var kommet frem, var Behandlingen af disse Spørgsmaal henlagt under Finantsdepartementet, men allerede i 1848, da der aabnedes nye For- handlinger om Anlæget af den norske Hovedjernbaue, var Jernbane- væsenet blevet overgivet til Indredepartementet, der var blevet op- rettet i 1846, og under hvilket det ogsaa senere har været henlagt. Departementet krævede selvfølgeligt, foruden de tilstedeværende Kræfter andre og da især tekniske, der paa Statens Vegne kunde føre Tilsyn og Control med Jernbanearbejderne, og da det første Jernbane- anlæg var vedtaget i 1850 ved Afslutning af Contracten om den norske Hovedbanes Anlæg, blev der ved kgl. Resolution af 10/i 51 udnævnt en Tilsyns-Comitee, der skulde føre Tilsyn med Jernbaneanlæget, samt afgive de Erklæringer og Betænkninger, som Departementet maatte for- lange om Jernbanevæsenet; Comiteen kom derfor ogsaa især til at be- staa af teknisk uddannede Mænd. Da Anlæget af den norske Hovedbane var overdraget engelske