Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

176 Entrepreneurer, blev Tilsyns-Comiteens Hverv væsentligt kun control- lerende, og for samtlige senere vedtagne Baner, hvis Anlæg ud- førtes af Staten selv, maatte der indtræde et andet Forhold. Efter at Storthinget i 1857 havde besluttet Anlæget af de 3 Baner, Lille- strømmen—Kongsvinger, Hamar—Grandset og Throndhjem—Støren, blev der derfor ogsaa ved en kgl. Resolution af 7/s 58 udnævnt en Anlægs- Bestyrelse paa 3 Medlemmer, hvoriblandt en Ingenieur, der, med Understøttelse af de nødvendige Jernbane-Ingenieurer, havde at ordne, bestemme og udføre Alt, Anlæget vedkommende. En lignende Anlægs- bestyrelse udnævntes ved kgl. Resolutioner af 18/i og 12/g 63 for de to samme Aar besluttede Baneanlæg, Kongsvinger—Grændsen og Drammen —Randsfjord, men Jernbanearbejderne antoge nu saadanne Dimensioner, at de ikke længere kunde bestyres ved Comiteer, hvis Medlemmer havde andre Embeder eller Hverv at varetage, og der blev derfor ved en kgl. Resolution af 28/4 1865 udnævnt en Jernbanedirecteur, der i For- bindelse med to af Indredepartementet udnævnte, ikke teknisk ud- dannede Mænd, dannede den saakaldte «Bestyrelse for Statsjern- b ane an læ gene». Under Directeuren personligt blev henlagrt alle For- arbejder til nye Jernbaneanlæg, saasom Terrainundersøgellse, Linie- udstikning, Udarbejdelse af Plan og Overslag for de nye Luinier, osv., og i Forbindelse med de to andre Medlemmer Ledelse og 'Tilsyn med Arbejdernes Udførelse. [Denne Plads sem Jernbanedirecteuir og Chef for Jernbaneanlægene har siden dens Oprettelse været beklædt af den for sin Deeltagelse i det norske Jernbanevæsens Udvikling meget for- tjente Ingenieur C. Pi hl]. Directeuren har altsaa særligt at varetage de tekniske Spørgsmaal, hvorimod de to andre Medlemmer især deel- tage i Forhandlingerne om alle oeconomiske, merkantile og almindeligt administrative Forhold, men Anlægsbestyrelsen maatte i enhver Hen- seende betragtes som en collegial Institution. For en enkelt i 1869 vedtaget Bane, nemlig den korte Strækning Grundset-Aamot, blev dog Anlæget ledet af Jernbanedirecteuren alene. Imod denne Ordning af Anlægsbestyrelsen rejstes i Storthinget efter 1877 en stærk Opposition — især fremkaldt ved de store Overskridelser paa Anlægene efter 1872 — og der forlangtes en bestemt udpræget collegial Bestyrelse af Jernbane-teknisk uddannede Mænd, hvorunder Driften ogsaa burde henlægges. Dette Forlangende gav i de følgende Aar Anledning til en Række Betænkninger fra Storthingets Jernbane- comitee, fra Indredepartementet o. fL, men Sagens Afgjørelse blev dog udskudt indtil videre. I 1880 forelagde Regjeringen vel et Forslag til Omordning af Administrationen, men deri var Adskillelsen mellem An- lægs- og Driftsbestyrelsen fastholdt; Sagens Behandling blev ej heller gjenneniført paa Storthinget.