Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
enkelte Baners Driftsbestyrere. For det indbyrdes Forhold mellem disse
Myndigheder findes endnu ingen officielle Bestemmelser, hvorved
deres Forretningsomraade er fastsat, men der har udviklet sig den Praxis,
at Driftsbestyrelsen forestaaer Driften i dens Detailler, overensstem-
mende med Regler, som den selv har vedtaget og som ere approberede;
at den fastsætter Fartplaner, ansætter det underordnebe Personale o. 1.;
Fastsættelse af Fragt-Tariffer, idetmindste ud over visse Grændser,
kræver Departementets Approbation. Driften ledes af Driftbestyreren
under Tilsyn og Control af Bestyrelsen, der fører Regnskabet for Banen
og indsender dette tilligemed Driftsberetning og Driftsoverslag til De-
partementet. Storthinget har da ogsaa gjentagende Gange udtalt sig
for en Omordning eller rettere en bestemt Ordning af Driftsbestyrelsen,
og bl. a. anmodede Storthinget 1879 om, at et Forslag til en saadan
Ordning maatte af Regjeringen blive udarbejdet og forelagt, men da der
næste Aar forelagdes en kgl. Proposition om Oprettelsen af en Central-
bestyrelse og Ophævelse af de locale Driftsbestyrelser, fandt Storthinget
dog ingen Anledning til at gjennemføre Forslagets Behandling.
Forholdene ere derfor endnu tildeels uforandrede, men medens
Regnskabsvæsenet fremdeles holdes særskilt for hver af de tidligere
nævnte 13 Statsbaner (foruden den private Bane »Hovedbanen«), saa er
der dog i Aarenes Løb ad administrativ Vej foretaget de foran nævnte
Forandringer i Driftsbestyrelsen, hvorved der er opnaaet en Simpli-
fication af denne ved at flere af de sammenstødende Baner ere bragte
ind under en Fælledsbestyrelse, og ved Udgangen af 1880 var Jern-
banedriften ordnet paa den Maade, at der under Indredepartementet
fungerede en Trafikdirecteur som en overordnet Myndighed for alle de
særlige Bestyrelser, der vare samlede som Fælledsbestyrelser for føl-
gende Grupper af Baner, nemlig $
A. Østbanerne: o: Den norske Hovedjernbane, Konsvinger- og
Smaalensbanen med en samlet Længde af 46,9 Miil (353 km.); Be-
styrelsen har den forannævnte særegne Sammensætning (6 Medlemmer
for Hovedbanen, og de 3 af disse, der udnævnes af Kongen, danner
Bestyrelsen for de 2 andre Baner).
B. Rørosbanen: o: Banen Hamar—Throndhjem. 57,3 Miil (431 km.)
lang, og indtil videre er til denne Gruppe føjet Hedemarksbanen, hvor-
ved den samlede Længde stiger til 65,o Miil (489 km.); Fælledsbesty-
relsen bestaar af 6 Medlemmer, hvoraf de 3 varetager den nordlige
Deels særlige Bestyrelse, de 3 andre den sydlige Deels.
C. Vestbanerne o: Banerne Christiania—Drammen og Dram-
men—Randsfjord med Sidebaner med en samlet Længde paa 26,o Miil
(196 km.); Fælledsbestyrelsen har 5 Medlemmer, hvoraf 2 særligt for
førstnævnte, 3 for sidstnævnte Bane med Sidebaner.