Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
180 enkelte Baners Driftsbestyrere. For det indbyrdes Forhold mellem disse Myndigheder findes endnu ingen officielle Bestemmelser, hvorved deres Forretningsomraade er fastsat, men der har udviklet sig den Praxis, at Driftsbestyrelsen forestaaer Driften i dens Detailler, overensstem- mende med Regler, som den selv har vedtaget og som ere approberede; at den fastsætter Fartplaner, ansætter det underordnebe Personale o. 1.; Fastsættelse af Fragt-Tariffer, idetmindste ud over visse Grændser, kræver Departementets Approbation. Driften ledes af Driftbestyreren under Tilsyn og Control af Bestyrelsen, der fører Regnskabet for Banen og indsender dette tilligemed Driftsberetning og Driftsoverslag til De- partementet. Storthinget har da ogsaa gjentagende Gange udtalt sig for en Omordning eller rettere en bestemt Ordning af Driftsbestyrelsen, og bl. a. anmodede Storthinget 1879 om, at et Forslag til en saadan Ordning maatte af Regjeringen blive udarbejdet og forelagt, men da der næste Aar forelagdes en kgl. Proposition om Oprettelsen af en Central- bestyrelse og Ophævelse af de locale Driftsbestyrelser, fandt Storthinget dog ingen Anledning til at gjennemføre Forslagets Behandling. Forholdene ere derfor endnu tildeels uforandrede, men medens Regnskabsvæsenet fremdeles holdes særskilt for hver af de tidligere nævnte 13 Statsbaner (foruden den private Bane »Hovedbanen«), saa er der dog i Aarenes Løb ad administrativ Vej foretaget de foran nævnte Forandringer i Driftsbestyrelsen, hvorved der er opnaaet en Simpli- fication af denne ved at flere af de sammenstødende Baner ere bragte ind under en Fælledsbestyrelse, og ved Udgangen af 1880 var Jern- banedriften ordnet paa den Maade, at der under Indredepartementet fungerede en Trafikdirecteur som en overordnet Myndighed for alle de særlige Bestyrelser, der vare samlede som Fælledsbestyrelser for føl- gende Grupper af Baner, nemlig $ A. Østbanerne: o: Den norske Hovedjernbane, Konsvinger- og Smaalensbanen med en samlet Længde af 46,9 Miil (353 km.); Be- styrelsen har den forannævnte særegne Sammensætning (6 Medlemmer for Hovedbanen, og de 3 af disse, der udnævnes af Kongen, danner Bestyrelsen for de 2 andre Baner). B. Rørosbanen: o: Banen Hamar—Throndhjem. 57,3 Miil (431 km.) lang, og indtil videre er til denne Gruppe føjet Hedemarksbanen, hvor- ved den samlede Længde stiger til 65,o Miil (489 km.); Fælledsbesty- relsen bestaar af 6 Medlemmer, hvoraf de 3 varetager den nordlige Deels særlige Bestyrelse, de 3 andre den sydlige Deels. C. Vestbanerne o: Banerne Christiania—Drammen og Dram- men—Randsfjord med Sidebaner med en samlet Længde paa 26,o Miil (196 km.); Fælledsbestyrelsen har 5 Medlemmer, hvoraf 2 særligt for førstnævnte, 3 for sidstnævnte Bane med Sidebaner.