Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
D. Jæ derb anen, 10,i Miil (76 km.) lang, har paa Grund af
sin afsides Beliggenhed en særlig Bestyrelse paa 3 Medlemmer.
Et ganske særegent Forhold ved de norske Statsbaners Anlæg og
Drift skal her endnu berøres. Banerne bære Navn af Statsbaner, hvad
der kan være berettiget ved at Staten ejer den største Deel (c. 4/6) af
hver Bane, men den er dog kun den største Actionair, idet Communer
og Private eje de øvrige Actier, og Banerne tilhøre saaledes et Actie-
selskab, blandt hvis Medlemmer Udbyttet ogsaa fordeles ligeligt. Men
Communerne og de Private have som Actionairer ikke den
ringeste Indflydelse hverken paa Anlæg eller Drift, und-
tagen forsaavidt de ved deres Actietegning i sin Tid har fremmet eller
sikkret Anlæget, hvorimod Staten, efter at Anlæget er blevet vedtaget,
udelukkende har bestemt Arbejdsmaaden, m. v. ved Anlæget og senere
ordnet Driften. Af og til har det vel været paatænkt, at give Actie-
ejerne nogen Indflydelse paa disse Forhold, f. Ex. Communerne ved
Valg af Stationerne, men det er ikke blevet realiseret eller deres Ret
officielt blevet erkjendt; til andre Tider har der ved forefaldende
Lejligheder været fremsat Tvivl om, hvorvidt Staten uden de paa-
gjældende Actieejeres Samtykke kunde foretage større Forandringer ved
en Bane, f. Ex. forandre den fra smalsporet til bredsporet, anlægge
Dobbeltspor o. 1.
Under Forhandlingerne om den norske Hovedbanes Anlæg søgte
Regjeringen en Støtte ogsaa i teknisk Henseende i den tidligere nævnte
Tilsyns-Comitee. I de følgende Aar 1860—64 søgte Regjeringen der-
næst særlig teknisk Hjælp gjennem Armeens Ingenieurbrigade, indtil
der i 1864 (ved en kgl. Resolution af 16. April) blev oprettet en In-
genieur-Commission, bestaaende af en Formand (Ingenieur), af Di-
recteuren for Havne-, Kanal- og Vejvæsenet, af den ledende Ingenieur
vee! Statens Jernbanearbejder (Jernbanedirecteuren), samt af særligt sag-
kyndige, for den enkelte Sags Behandling tilkaldte Medlemmer. Commis-
sionen , der er udelukkende raadgivende, skal afgive Betænkning over
ethvert af Regjeringen forelagt teknisk Spørgsmaal, og er i Regelen
bleven raadspurgt om ethvert nyt Jernbaneforslag.
Det vil af de senere meddeelte Beskrivelser af de enkelte Bane-
anlæg fremgaa, at Forhandlingerne paa Storthinget om de forelagte Pro-
jector meget hyppigt gik dybt ind paa Enkelthederne, især naar der for
den paagjældende Bane var opstillet forskjellige Linier at vælge imellem;
selv om de enkelte Linier kun afvege meget lidt indbyrdes baade i
Længde, i Bekostning o. s. v., saa kunde et saadant Valg medføre lang-
varige Forhandlinger, endogsaa Opsættelse af Sagens Afgjørelse; det
samme var Tilfældet med Constructions-Detailler, thi ikke blot Spor-
vidden, — der var et vigtigt Principspørgsmaal — men ogsaa Planums-