Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
181 D. Jæ derb anen, 10,i Miil (76 km.) lang, har paa Grund af sin afsides Beliggenhed en særlig Bestyrelse paa 3 Medlemmer. Et ganske særegent Forhold ved de norske Statsbaners Anlæg og Drift skal her endnu berøres. Banerne bære Navn af Statsbaner, hvad der kan være berettiget ved at Staten ejer den største Deel (c. 4/6) af hver Bane, men den er dog kun den største Actionair, idet Communer og Private eje de øvrige Actier, og Banerne tilhøre saaledes et Actie- selskab, blandt hvis Medlemmer Udbyttet ogsaa fordeles ligeligt. Men Communerne og de Private have som Actionairer ikke den ringeste Indflydelse hverken paa Anlæg eller Drift, und- tagen forsaavidt de ved deres Actietegning i sin Tid har fremmet eller sikkret Anlæget, hvorimod Staten, efter at Anlæget er blevet vedtaget, udelukkende har bestemt Arbejdsmaaden, m. v. ved Anlæget og senere ordnet Driften. Af og til har det vel været paatænkt, at give Actie- ejerne nogen Indflydelse paa disse Forhold, f. Ex. Communerne ved Valg af Stationerne, men det er ikke blevet realiseret eller deres Ret officielt blevet erkjendt; til andre Tider har der ved forefaldende Lejligheder været fremsat Tvivl om, hvorvidt Staten uden de paa- gjældende Actieejeres Samtykke kunde foretage større Forandringer ved en Bane, f. Ex. forandre den fra smalsporet til bredsporet, anlægge Dobbeltspor o. 1. Under Forhandlingerne om den norske Hovedbanes Anlæg søgte Regjeringen en Støtte ogsaa i teknisk Henseende i den tidligere nævnte Tilsyns-Comitee. I de følgende Aar 1860—64 søgte Regjeringen der- næst særlig teknisk Hjælp gjennem Armeens Ingenieurbrigade, indtil der i 1864 (ved en kgl. Resolution af 16. April) blev oprettet en In- genieur-Commission, bestaaende af en Formand (Ingenieur), af Di- recteuren for Havne-, Kanal- og Vejvæsenet, af den ledende Ingenieur vee! Statens Jernbanearbejder (Jernbanedirecteuren), samt af særligt sag- kyndige, for den enkelte Sags Behandling tilkaldte Medlemmer. Commis- sionen , der er udelukkende raadgivende, skal afgive Betænkning over ethvert af Regjeringen forelagt teknisk Spørgsmaal, og er i Regelen bleven raadspurgt om ethvert nyt Jernbaneforslag. Det vil af de senere meddeelte Beskrivelser af de enkelte Bane- anlæg fremgaa, at Forhandlingerne paa Storthinget om de forelagte Pro- jector meget hyppigt gik dybt ind paa Enkelthederne, især naar der for den paagjældende Bane var opstillet forskjellige Linier at vælge imellem; selv om de enkelte Linier kun afvege meget lidt indbyrdes baade i Længde, i Bekostning o. s. v., saa kunde et saadant Valg medføre lang- varige Forhandlinger, endogsaa Opsættelse af Sagens Afgjørelse; det samme var Tilfældet med Constructions-Detailler, thi ikke blot Spor- vidden, — der var et vigtigt Principspørgsmaal — men ogsaa Planums-