Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

bredden, Skinnevægten m. v. varGjenstand for udtømmende Discussioner. Overhovedet kom under de senere Aars Forhandlinger om Jernbane- anlægene deels Mistillid til de tekniske Sagkyndige, deels de locale In- terresser stærkt frem; saaledes vedtog f. Ex. Storthinget 1878 at an- mode Regjeringen om, at der ved Undersøgelsen af nye Jernbanelinier skulde tilkaldes localkjendte Mænd, udnævnte af Amtet, men Departe- mentet modsatte sig dog denne Anmodning, idet en Forpligtelse til at forhandle med localkjendte Mænd let vilde skade det Almindeliges In- terresser til Fordeel for de stedlige. Naar derimod et Baneanlæg var vedtaget, havde Administrationen i en lang Aarrække en meget udstrakt Myndighed med Hensyn saavel til Arbejdernes Udførelse, som derefter til Banernes Drift; den stod i den Henseende ligesaa uafhængig lige— overfor Storthinget, som ovenfor nævnt ligeoverfor de private Actieejere, og Storthinget havde kun en meget ringe Indflydelse paa det hele Jern- banevæsens Oeconomi, hvad der noget kunde tilskrives saavel de sær- egne Forhold ved det første Baneanlæg, som den senere stykkevise og spredte Fortsættelse af Anlægene. Efterhaanden som Jernbanenettet blev udvidet, følte Storthinget mere og mere, at det burde gjøre sin Indflydelse paa disse Forhold gjældende, og i Samlingen 1875 indgaves der til Thinget et privat For- slag om, at anmode Regjeringen om, »i Forbindelse med Statsbudgettet at forelægge hvert ordentligt Storthing Budgetforslag for det følgende Budgetaar angaaende de i Drift værende Statsbaners Ind- tægter og Udgifter, saavelsom angaaende Bevillinger til Jernbaneanlæg for Statens Regning og de derved paaregnede Ud- gifters Dækkelse.« Storthingets Jernbanecomitee indstillede dette For- slag til Vedtagelse, idet den anbefalede, at Budgettet deeltes i Afsnit for hver Bane eller Banegruppe, og at ogsaa Hovedbanens Budget op- toges derpaa; Forslagets Gjennemførelse vilde vel kræve forøgede Ud- gifter til Administrationen (en Overbestyrelse og forøgede Comptoir- udgifter), men de vilde sandsynligviis ogsaa alligevel blive nødvendige. Den 26. April 1875 vedtog Storthinget eenstemmigt Forslaget efter denne Indstilling. I Anledning af denne Beslutning afgav Hovedbanens Direction den Erklæring, at den i Henhold til Contracten af 17/i2 50 ikke var for- pligtet til at underkaste sit Budget Storthingets Behandling, og at den derfor ej heller vilde gjøre det for ikke at tabe den den tillagte fulde Myndighed over Banens Bestyrelse. For de øvrige Baners Vedkommende udtalte Finants-Departementet, at da Banerne ikke ere udelukkende Statsejendom, vil en Opførelse af deres Budget paa Statsbudgettet være reelt uberettiget, fordi man derved vilde inddrage under Statsstyrelsens Disposition, hvad der ikke udeelt