Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

2 Inddeling. I administrativ Henseende inddeles Landet i 7 Stifter og 18 Amter. Stiftsinddelingen er især en gejstlig Inddeling, Amterne en verdslig, og i den nedenstaaende Fortegnelse over Stifter og Amter omslutte Stifterne ikke nøje de under dem anførte Amter, idet Dele af disse kunne henhøre til andre Stifter. 1. Sjællands Stift med Kjøbenhavns, Frederiksborg, Holbæk, Sorø og Præstø Amt; Bornholms Amt; 2. Lolland-Falsters Stift med Maribo Amt; 3. Fyens Stift med Odense og Svendborg Amt; 4. Aalborg Stift med Hjørring og Thisted Amt; 5. Viborg Stift med Aalborg og Viborg Amt; 6. Aarhuus Stift med Randers og Aarhuus (Skanderborg) Amt; 7. Ribe Stift med Vejle, Ringkjøbing og Ribe Amt. Udenfoi’ denne Inddeling staaer Hovedstaden Kjøbenhavn, der har sin særlige Bestyrelse. Jordens Overflade og Jordbundens Beskaffenhed. Landet er — med Undtagelse af Bornholm — et Sletteland, hørende til den nord- europæiske Slette. Overfladen er dog ikke en Flade, og flade Stræk- ninger findes kun i enkelte Egne af Halvøen (især langs Vestkysten) og paa nogle af Øerne (Lolland-Falster), thi i Almindelighed er Over- fladen mere eller mindre couperet, hvad der er Tilfældet baade paa Sjæl- land og Fyen, men især paa den østlige Del at Jylland, hvor der er en uafbrudt Afvexling af Bakker og Dale. Men Højden, hvortil disse Bak- ker hæve sig, er dog altid kun ringe, tbi den naaer paa Sjælland kun til 390 ‘ (91 m.) (OverdrevsbakkenJ, paa Fyen til 408 ‘ (128 m.) (Orte Bavnehøj), i Jylland til 550 ‘ (173 m.) (Himmelbjerget) og 540 ‘ (170 ni.) (Ejlers Bavnehøj). De høje Bakker findes hyppigt samlede i større eller mindre Højdepartier, undertiden danne de lange Højdedrag, Aase, saaledes især i Jylland, hvor der omtrent fra Grændsen til Liimfjorden gaaer en tildels sammenhængende Højderyg, og da denne ligger nærmere Øst- end Vestkysten, saa har Halvøen et langt stærkere Fald mod Øst end mod Vest, hvortil kommer, at dette stejle Affald er stærkt gjennem- skaaret af Tværdale. Men Overfladens Beskaffenhed er dog saaledes, at man intetsteds vil møde store Vanskeligheder for at føre en Com- municationslinie frem gjennem Landet i en hvilkensomhelst Retning, og uovervindelige Hindringer derfor findes ikke nogetsteds. Jordens Overflade er altsaa bølgeformet, med afrundede lormei, fordi Jordbunden som Regel bestaar af Rullesteensleer og Rullesteens- sand, og hvor disse ikke findes, da af Sand eller Ahl, paa ganske en- kelte Strækninger af Marsk. Underlaget er ej heller Klippe, og i Dan- mark findes intet Bjerg eller Fjeld, men Underlaget dannes næsten ovei-