Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

3 alt af Kalk- og Kridtformationer, der paa enkelte Steder naa Overfladen, tildeels som høje Klinter. Floder, Kanaler og Søer findes vel i Danmark, men ikke i en saadan Udstrækning eller af en saadan Størrelse, at de kunne indgaa som Led i Landets Communicationssystem. Floderne eller Aaerne have et for kort Løb fra Udspringet til Udløbet til at de kunne opnaa en til Sejlads brugelig Størrelse, og Højdeforholdene paa Jordoverfladen er ikke saa varierende, at der er opstaaet Sænkninger, som fyldte med Vand danne store Søer. Det største Vandløb der findes er Gudenaa i Jylland, der indtil sit Udløb i Randers Fjord har en Længde af 19 Miil (143 km.), og som gjennemløber en stor Mængde Søer; til forskjellige Tider er der gjort Forsøg paa at gjøre en Del af den — fra Mos Sø til Randers — til en større Transportvej, som ogsaa har havt sin Be- tydning for Transporterne mellem Silkeborg og Randers. Under disse Forhold er det naturligt, at der ikke ?far været Anledning til at anlægge Kanaler, og der findes ogsaa kun to, der have nogen Betydning, nem- lig Løgstør-Kanal til Forbedring af Sejladsen paa Liimfjorden, og Odense- Kanal, der sætter Odense i Forbindelse med Havet. Klimaet, er forholdsviis mildt, især paa Gerund af det nærliggende Vesterhav (Atlanterhav) og de derfra kommende milde, fugtige Vinde; at Landet ved det fremspringende Hjørne af Norge dækkes mod Paa- virkninger fra Polarhavets Ismasser, bidrager ogsaa til at mildne dets Klima, der er ikke lidt mildere end Landets Beliggenhed betinger, og som paa Grund af Landets Form har Charakteer af et Kystklima. Middeltemperaturen svarer til Skotlands, er meget højere end det Indre af Rusland under samme Breddegrad og omtrent som det sydlige Tydsklands. Vinteren kan vel undertiden være stræng, og som Regel tilfryse Havne, de mindre Fjorde og Sunde, men det er dog kun undtagelsesviis, at der vedlislæget opstaaer lange Afbrydelser for Skibsfarten. Betydeligt Snee- læg kan ogsaa af og til indtræde, især i enkelte Dele af Jylland, saa- ledes at Forbindelser ad Veje og Jernbaner kunne standses, men ogsaa disse Standsninger ere i Reglen af meget kort Varighed, lor Plante- livet ere de klimatiske Forhold i det Hele taget heldige. Opdyrket Areal, Agerbrug og Kvægavl m. v. Joi’doverfladen og Jordbundens Beskaffenhed i Forbindelse med det milde, fugtige Klima gjør Landet særligt skikket til Agerbrug, og overalt hvor Rullesteens- leret og Rullesteenssandet danne Overfladen, altsaa Øerne, Jyllands Østkyst og tildels den nordlige Deel om Liimfjorden (Vendsyssel, Thy og Mors), er Landet benyttet til Agerbrug (og noget Skov). I den midterste Deel af Jylland findes store sammenhængende Strækninger, hvor Over- fladen dannes af Ahl (jernholdigt Sand med Steen), dækket med et Lag