Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

185 fremmede, hvad der ogsaa vil fremgaa af en Betragtning af Oversigten Tabel VI, og for at bøde lierpaa, nedsattes ifølge Storthingets Op- fordring og ved en kgl. Resolution af 7de Novbr. 1874 en Commission for at udarbejde et Forslag til «de Jernbaner, der kunne antages at ville blive udførte for Statskassens Regning«. Commissionen afgav sin Betænkning den 5te Febr. 1875, men havde deri dog indskrænket sig til at anbefale de Hovedlinier, der kunne ansees ønskelige og udførlige i den nærmeste Fremtid, og af disse bleve ogsaa Hedemarksbanen, Grevskabsbanen og Vossebanen (de to sidste som en Begyndelse til større Anlæg) vedtagne allerede i 1875; de øvrige af Commissionen s Fleertal foreslaaede Linier, der efter Forslaget skulde være fuldførte indtil 1889, ere nærmere omtalte i de følgende Beskrivelser af de enkelte Baneanlæg; disse Baner ville faa en Længde af ialt 255 Miil (1916 km.), og ved Anlæget af dem vil det norske Jernbanesystem naa en samlet Længde paa c. 462 Miil (c. 3500 km.). [Et Mindretal anbefalede vel en Indskrænkning i Anlægene, men kunde dog stemme for en Udvidelse af Systymet, dei’ krævede ikke meget mindre end Fleertallets Forslag]. De foreslaaede Baner ere deels Forbindelsesbaner mellem eller Fort- sættelse af existerende Baner, deels Baner til folkerige Egne og gode Udskibningshavne. De ere opførte som smalsporede, men hvorvidt de, ville blive anlagte som saadanne, er dog, i Henhold til hvad der er anført Side 171, endnu uafgjort. I en Indstilling af 20/2 77 har den daværende Regjering udtalt sig om det Maal, som man i den nærmere Fremtid burde opstille for Jern- banernes videre Udvikling, og som nye Baner især anbefalet Solør- Banen (imellem Kongsvinger og Elverum), Gudbrandsdals- og Romsdals- Banen med Fortsættelse, samt Skien-Egersund Banen med Sidebaner, eller ialt 137,3 Miil (1033 km.), hvorimod de to Baner, Namsos- og Bergens-Banen med Sidebaner, ialt 52,8 Miil (397 km.) neppe kunne tænkes udførte i den nærmeste Tid, uagtet deres Betydning for de paa- gjældende Egne fuldt erkjendes. Det er ogsaa store Pengeoffre Staten allerede har bragt og frem- deles vil bringe for Jernbaneanlægene. Af Oversigten Bilag IV vil det sees, at der til de udførte og under Arbejde værende Baner er udbetalt eller bevilliget c. 112 Mill. Kr., foruden c. 4,8 Mill. Kr. til Hovedbanen, men hvorfra maa drages Laanet paa 2,4 Mill, til Banen Christiania— Drammen, altsaa ialt c. 114 Mill. Kr. Heraf vil vel c. 22 Mill. Kr. (deri indbefattet de private Actier i Hovedbanen) efterhaanden blive tilbagebetalte, men for den største Deel har Staten dog maattet staa i Forskud i kortere eller længere Tid, altsaa maattet skaffe Pengene tilveje og bære de dermed forbundne Tab; endvidere maa til ovennævnte Sum endnu føjes et ikke ringe Beløb, der gjennem den hele Aarrække