Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

186 er bleven bevilliget til Forundersøgelser af paatænkte Banelinier. Det directe Udbytte af Statens til Jernbaneanlæg anvendte Capitaler har dernæst været og maatte nødvendigviis blive meget ringe; det har for samtlige Baner i Gjennemsnit for den treaarige Periode 1878—80 været 1,2 °/o af Capitalen, saaledes at Staten, der har betalt omtrent 41/a °/o af de optagne Laan, har maattet gjøre store aarlige Tilskud for at for- rente disse Laan. Hvorvidt de indirecte Fordele, der skulde tilflyde Landet ved Jernbanerne, staa i et passende Forhold til disse store Offre, kan ikke med Sikkerked afgjøres, men det er dog sandsynligt, at en Deel af det store Opsving, der i de senere Aar har fundet Sted i saa mange Retninger, skyldes de ved Jernbaneanlægene tilvejebragte lette Forbindelser mellem Landsdelene og med Udlandet. Skulde alle de paatænkte Baner blive udførte, da vil der til deres Anlæg efter de opgjorte Overslag udkræves c. 121 Mill. Kr., en Sum, der endog synes for ringe, naar der sees hen til, at lange Strækninger af flere af disse Baner skulle føres gjennem øde, uvejsomme Egne med vanskeligt Terrain; af de 121 Mill, vil en Deel kunne ventes at ind- komme ved Actietegning, men da Banerne for en stor Deel gaa gjennem fattige, tyndt befolkede Egne, kunne Bidragene neppe sættes til mere end 15 % af Overslagssummen (Commissionen i 1874 har rigtignok ansat Bidragene til c. 22 °/o), da der til de vedtagne og ud- førte Baner i Gjennemsnit kun har været betalt c. 20 °/o (see S. 164). De paatænkte Baner ville saaledes kræve c. 103 Mill. Kr. udredede af Staten, og med de allerede anvendte c. 91 Mill, ialt hen- imod 200 Mill. Kr., en Capital, der maa ansees for meget betydelig for et Land, hvis aarlige ordinaire Statsindtægter i Gjennemsnit for Fem- aarene 1854/s8, 59/63, 64/es og 69/73 kun har udgjort resp. c. 15,5, 18,o, 20,5 og 21,5 Mill. Kr. Selvfølgeligt have de ivrige Bestræbelser for en hurtig Udvikling af Jernbaneanlægene ogsaa fremkaldt en betydelig Modstand, der er kommet frem saavel i som udenfor Storthinget, og været rettet ikke blot mod de spredtliggende, locale Baner, som Jæderbanen og især Vossebanen, men ogsaa mod en Hovedlinie som Throndhjem—Hamar-Banen, og selv Tilhængerne af Jernbaneanlægenes Fremme have udtalt sig mod den Hurtighed, hvormed disse Anlæg til forskjellige Tider skred frem, og mod de store Vexier, der af den Grund bleve trukne paa Statens Fi- nantser. Som et ret betegnende Udtryk for denne Anskuelse skal an- føres, hvad Mindretallet i Commissionen af 1874 udtalte, nemlig »at en særdeles hurtig Udvikling af vort Jernbanevæsen hverken med Nød- vendighed kræves af Hensyn til vort Lands Tarv eller i det Hele taget kan ansees for gavnlig«, en Udtalelse, der var fremkaldt ved Betragt- ningen, deels af Statens og Befolkningens oeconomiske Evne, deels af