Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
184 kunne holdes aldeles summariske; ogsaa Udgifterne til Undersøgelser af nye Jernbanelinier og til den overordnede Administration bør optages paa Statsbudgettet, fordeelte mellem de enkelte Anlæg. Uenigheden om Budgetternes Affattelse var dog ikke dermed af- sluttet. For Driftsbudgetterne tiltraadte Finants- og Indre-Departe- menterne Storthingets ovennævnte Beslutning, saaledes at i den, Stor- thinget forelagte kgl. Proposition af 20/i 77 vare Jernbanernes Drifts- Budgetter optagne paa Statsbudgettet i den af Storthinget forlangte Form, hvorimod begge Departementer igjen udtalte sig for, at Budgettet for Nybygninger og Undersøgelser maatte blive holdte særskilte, hvorfor et saadant ogsaa blev Storthinget forelagt i en kgl. Proposition af 3/2 77; men Storthinget fastholdt atter (9/e 77), at ogsaa Nybygnings- Budgettet skulde indlemmes i Statsbudgettet paa den tidligere angivne Maade. Under de her korteligt fremstillede almindelige Forhold, der i mange Henseender ere særegne og meget forskjellige fra de tilsvarende i Dan- mark og Sverrig, har altsaa det norske Jernbanevæsen udviklet sig, og det kan ikke nægtes, at der i Tidsrummet fra 1ste Septbr. 1854, da den første Bane aabnedes for Trafiken, og indtil 1ste Jan. 1882 er udrettet betydeligt for at skaffe Norge de mange Fordele, der ere knyttede til et udstrakt Jernbanesystem. I Oversigten Tabel VI er angivet de Tidspunkter, paa hvilke de forskjellige Banestrækninger ere overgivne til Trafiken, og det vil deraf sees, at der i Aarene 1854—81 ialt er fuldført 176,3 Miil (1327 km.) Jernbane, men det vil af Over- sigten endvidere fremgaa, at der til samme Tidspunkt var vedtaget og under Arbejde Jernbaner med en samlet Længde af 31,o Miil (234 km.), saaledes at Norge efter et Par Aars Forløb vil have 207,3 Miil (1561 km.) Jernbaner eller 3,7 Miil Bane pr. 100 Miil (49 km. pr. 1000 km.) og 10,9 Miil (82 km.) pr. 100,000 Indb.; Forholdet er, paa Grund af Landets store Udstrækning, meget uheldigt, naar Bane- længden sammenlignes med Arealet, men mere heldigt, naar det stilles sammen med Befolkningens Størrelse (smign. Opgivelserne for andre Lande under »Statistiske Oplysninger«). Og man er i Norge dog endnu langtfra tilfredsstillet med de hidtil vedtagne Baner, og der virkes endnu fra mange Sider med stor Iver for en betydelig Udvidelse af Banenettet, en Udvidelse, der sand- synligviis dog neppe vil blive gjennemført i den nærmere Fremtid. I det Foregaaende er der gjentagne Gange hentydet til den uheldige, planløse Maade, hvorpaa Jernbaneanlægene især i Begyndelsen bleve