Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
kunne holdes aldeles summariske; ogsaa Udgifterne til Undersøgelser
af nye Jernbanelinier og til den overordnede Administration bør optages
paa Statsbudgettet, fordeelte mellem de enkelte Anlæg.
Uenigheden om Budgetternes Affattelse var dog ikke dermed af-
sluttet. For Driftsbudgetterne tiltraadte Finants- og Indre-Departe-
menterne Storthingets ovennævnte Beslutning, saaledes at i den, Stor-
thinget forelagte kgl. Proposition af 20/i 77 vare Jernbanernes Drifts-
Budgetter optagne paa Statsbudgettet i den af Storthinget forlangte
Form, hvorimod begge Departementer igjen udtalte sig for, at Budgettet
for Nybygninger og Undersøgelser maatte blive holdte særskilte, hvorfor
et saadant ogsaa blev Storthinget forelagt i en kgl. Proposition af
3/2 77; men Storthinget fastholdt atter (9/e 77), at ogsaa Nybygnings-
Budgettet skulde indlemmes i Statsbudgettet paa den tidligere angivne
Maade.
Under de her korteligt fremstillede almindelige Forhold, der i mange
Henseender ere særegne og meget forskjellige fra de tilsvarende i Dan-
mark og Sverrig, har altsaa det norske Jernbanevæsen udviklet sig, og
det kan ikke nægtes, at der i Tidsrummet fra 1ste Septbr. 1854, da
den første Bane aabnedes for Trafiken, og indtil 1ste Jan. 1882 er
udrettet betydeligt for at skaffe Norge de mange Fordele, der ere
knyttede til et udstrakt Jernbanesystem. I Oversigten Tabel VI er
angivet de Tidspunkter, paa hvilke de forskjellige Banestrækninger ere
overgivne til Trafiken, og det vil deraf sees, at der i Aarene 1854—81
ialt er fuldført 176,3 Miil (1327 km.) Jernbane, men det vil af Over-
sigten endvidere fremgaa, at der til samme Tidspunkt var vedtaget og
under Arbejde Jernbaner med en samlet Længde af 31,o Miil (234 km.),
saaledes at Norge efter et Par Aars Forløb vil have 207,3 Miil
(1561 km.) Jernbaner eller 3,7 Miil Bane pr. 100 Miil (49 km. pr.
1000 km.) og 10,9 Miil (82 km.) pr. 100,000 Indb.; Forholdet er,
paa Grund af Landets store Udstrækning, meget uheldigt, naar Bane-
længden sammenlignes med Arealet, men mere heldigt, naar det stilles
sammen med Befolkningens Størrelse (smign. Opgivelserne for andre
Lande under »Statistiske Oplysninger«).
Og man er i Norge dog endnu langtfra tilfredsstillet med de hidtil
vedtagne Baner, og der virkes endnu fra mange Sider med stor Iver
for en betydelig Udvidelse af Banenettet, en Udvidelse, der sand-
synligviis dog neppe vil blive gjennemført i den nærmere Fremtid. I
det Foregaaende er der gjentagne Gange hentydet til den uheldige,
planløse Maade, hvorpaa Jernbaneanlægene især i Begyndelsen bleve