Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

in. Beretning om de enkelte Baneanlæg. A. Længdebanen: Christiania-Trondhjem. 1. Den norske Hovedbane: Christiania-Ejdsvold. Da Tanken om Jernbaneanlæg opstod i Norge, var det en Selvfølge, at Banens Udgangspunkt maatte være Christiania, Landets Hovedstad og en livlig Handelsplads, og ligesaa naturligt var det, at sætte denne By i Forbindelse med et af de vigtigste Oplande, eller lægge Banen i en allerede existerende Hovedcommunication fra Christiania. Linien Christiania-Øjeren-Mjøsen er en saadan Hovedlinie; ad den gaaer deels en stor Mængde Forbrugsgjenstande fra Christiania til Øjerens Opland, dels den betydelige Mængde Producter, især Skovproducter fra de store Skovdistricter Østerdalen, Solør og Odalen, der ad de vigtige Vandveje Glommen og Vormen samles i Øjeren og derfra gaa til Chri- stiania, hvor en stor Deel af dem skjæres og udskibes; Liniens Ende- punkt, Mjøsen, er dernæst et Centralpunkt for det indre Transport- system; der samles Agerbrugsproducter fra nogle af Landets bedste Egne, Hedemarken og Thoten, Kvæg fra Gudbrandsdalen, Skovproducter fra Østerdalen, mineralske Producter, som Bygningsteen, Kalk, osv.; mange Producter, der ikke kunde bære den tidligere lange og kostbare Transport til Christiania, vilde ad en Bane kunne blive førte dertil. Omvendt vilde udenlandske Varer og forskjellige Forbrugsgjenstande (f. Ex. Kul, Fisk) blive førte fra Christiania til Mjøsens Opland, der i Forhold til Norges øvrige Egne er vel befolket og vel dyrket. Der var saaledes ikke ringe Sandsynlighed for, at en Jernbane ad denne Linie vilde betale sig. Regjeringen lod derfor (16/? 45) en Commission træde sammen