Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

189 for at overveje Sagen, men forinden denne havde tilendebragt sine Under- søgelser, indkom der fra en privat Mand (Mr. Crowe, engelsk General- consul) under 21/io 45 et Andragende om Concession paa Anlæg af en Bane Christiania-Øjeren-Mjøsen, som dog ikke skulde berøre Øjeren directe, men skjære Nitelven, der falder ud i Øjeren og paa denne Strækning er sejlbar. Banens Anlæg var beregnet til 300,000 'S' Lst. eller 5,400,000 Kr. og skulde være fuldført i 5 Aar. Dette Andragende forelagdes Commissionen, der anbefalede det og tilraadede at give Concessioner!, hvad den antog kunde gjøres uden at komme i Modstrid med de existerende Love blot ved en kgl. Resolution. Departementet for Finantser, Told og Handel, som behandlede Sagen, antog det derimod for rettest at paakalde den lovgivende Magt for at sikkre det private Anlæg Ret til at expropriere, Eneret paa Drift og, hvad Departementet ansaa for rigtigt, Skattefrihed i et længere Tidsrum. Da Anlæget neppe kunde gjennemføres uden ved udenlandske Capitaler, foreslog Departementet at lette Betingelserne noget med Hensyn til Tidsfristerne for Anlæget, men paa den anden Side at for- lange visse Rettigheder for Staten med Hensyn til nogle Transporter, til Indløsningsret m. v. Paa Grundlag heraf udstedtes en kgl. Resolution, ifølge hvilken et Forslag til Concessions Meddelelse vilde blive forelagt Storthinget, hvis et Selskab til Banens Anlæg og Drift var dannet inden Vs Aar. Dette lykkedes imidlertid ikke for Ansøgeren, hvorfor Tidsfristen forlængedes til 31/ia 46, og forinden fik han den berømte engelske Inge- nieur Robert Stephenson til at interressere sig for Sagen og til i Slutningen af 1846 tilligemed Ingenieur Bidder at komme til Norge for at undersøge Forholdene; dette skete ogsaa i 1847, og i Jan. 1848 indsendte han Forslag til Anlæget og til de Betingelser, hvorunder et Selskab vilde overtage Anlæget, og blandt disse kunne nævnes: Anlæget vilde koste 7,560,000 Kr., og da Banen sikkert snart vilde faa en stor Trafik, kunde Brutto-Indtægten sættes til 900,000 Kr., hvoraf c. 50 % til Driften; men Penge til Anlæg af en Bane i Norge vilde paa det Tidspunkt neppe kunne faaes i England under 8—10 °/o, og da Netto- indtægten, c. 450,000 Kr. ikke vilde være tilstrækkelig til at give en saadan Rente af hele Anlægscapitaten, maatte denne nedsættes til c. 4,860,000 Kr. ved et Tilskud af Staten paa Resten eller c. 2,700,000 Kr.; af hele Overskuddet skulde der da først gives Selskabet 8 % af dets Capital, derpaa Staten 4 °/o af dens Andeel, og et yderligere Over- skud deles ligeligt mellem Selskab og Stat. Forslaget forelages Commissionen af 1845, men denne fraraadede (29/2 48) at gaa ind paa det, da Betingelserne vare for strænge og kun begrundede i et øjeblikkeligt vanskeligt Pengemarked i England; den