Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

190 tilraadede derimod, at Staten selv overtog Anlæget, som havde Betydning for hele Landet, og som ifølge Beregningerne ikke krævede noget Pengeoffer, men derhos vilde medføre store indirecte Fordele; for det gjældfrie Norge vilde det ikke være hverken vanskeligt eller foruroligende at optage et Laan til Anlæget. Vilde Staten ikke over- tage Anlæget, maatte den dog træde hjælpende til, f. Ex. ved en Rente- garanti paa mindst 4 %, eller ved at overtage Indkjøb af Grunden, beregnet til 540,000 Kr., og Udførelse af Underbygningen og kun over- drage Overbygning og Drift til et Selskab, eller ved et større Indkjøb af Actier med eller uden Forret til Forrentning, o. s. v. Ethvert af disse Midler vilde dog være ufordeelagtigere for Staten end om den selv overtog Anlæget, der for den 8,8 Miil (67 km.) lange Bane var beregnet til en Bekostning paa 7,600,000 Kr. paa Grund af det van- skelige Terrain. Indre-Departementet, til hvilket Sagen var overgaaet fra Finants- Departementet, ansaa ogsaa Anlæg ved Staten som det absolut heldigste, og paa dets Indstilling forelagdes der Storthinget to kgl. Lovforslag af 13/4 48, hvoraf det ene gik ud paa at bemyndige Regjeringen til at optage et Statslaan og deraf anvende en Deel til at begynde paa An- læget af en Statsbane Christiania - Mjøsen, samt 15,860 Kr. til R. Stephenson til Erstatning for Udgifter, han havde havt, da han nu ikke fik Anlæget overdraget; den x7s48 vedtog Thinget Forslaget om Stats- laanet og om Erstatningen, men den 22/s s. A. vedtog det eenstemmigt, at der foreløbigt intet skulde foretages med Hensyn til det paatænkte Jernbaneanlæg. Det andet Forslag angik Bestemmelsen for det særlige'Jernbane- anlæg Christiania-Mjøsen med Hensyn til Expropriation, Toldfrihed, m.v.; det vedtoges af Storthinget, men med den Ændring, at det skulde om- fatte Jeinbaneanlæg i Almindelighed, og fik som saadan kgl. Sanction under 12/s 48. Bestemmelsen om at begynde paa Jernbaneanlæg i Norge var saa- ledes foreløbigt opsat til næste Storthing i 1851. Mellemtiden blev af Regjeringen benyttet til at lade undersøge, om den paatænkte Forbindelse mellem Christiania og Mjøsen ikke kunde opnaaes ved at sejlbargjøre Vanddraget fra Minne ved Mjøsen til Strømmen ved Nitelven, samt ved en Sporvej for Locomotivdrift fra Strømmen til Christiania. Det viste sig deived, at Bekostningen vilde blive 4,176,000 Kr., og Anlæget dog langtfra saa heldigt som en Jernbane, og der aabnedes derfor nye Underhandlinger med et engelsk Firma (Ricardo, Peto & Bras- sey i London); dette gav to Tilbud om Hovedbetingelserne for at over- tage Anlæget, og da det ene erkjendtes for brugeligt som Grundlag, opfordredes Firmaet til at forhandle nærmere om Enkelthederne.