Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Tilfælde den Trøst, at Stephenson samtidigt udtalte, at Banen i det Hele taget var udført og vedligeholdt i Contractens Aand og tilfreds- stillede Fordringerne til en solid og velbygget Jernbane, og at man lige saa lidt i Norge som i andre Lande kunde vente, at en Jernbane ved Afleveringen var fri for paaviseüge Ufuldkommenheder. I Henhold til Stephensons Kjendelse blev Banen heelt over- taget af Selskabet i Septbr. 1859, og efter at Entrepren øurerne havde indbetalt ovennævnte Erstatning, udleveredes til dem Resten af det deponerede Beløb i Actier, 49,075 Lstl. (60,000 -j- 10,975). Et mindre Mellemværende var dog endnu tilbage, nemlig Side- banen fra Strømmen til Savværkerne, der var aabnet for Driften x/9 54. Directionen vilde ikke erkjende, at den var anlagt overens- stemmende med Contracten, og nægtede derfor at udbetale Renter af Anlægssummen, da det viste sig, at Sidebanen ikke kunde drives uden Tab; Driften standsede derpaa. Savværksejerne anlagde derfor Sag mod Departement, Bestyrelse og Entrepreneurer til Erstatning, og da Be- styrelsen tabte, anlagde den Sag mod Entrepreneurerne, men de for- skjellige Sager hævedes inden den endelige Afgjørelse, idet der under 12/i2 og 12/i3 59 sluttedes Overeenskomst mellem Bestyrelse, Entrepre- neurer og Ejerne, hvorved de sidste frafaldt Erstatningskrav, den første forpligtigede sig til at gjenoptage Driften, og Entrepreneurerne overdrog til Selskabet den dem tilhørende Halvdeel af Sidebanen, saavelsom Fordringerne paa dem muligen tilkommende Renter, mod at der i Frem- tiden intet Krav kunde rejses paa dem i Anledning af Sidebanen. Da Statskassen ogsaa havde en Fordring paa Renter af den tilskudte Ca- pital, blev en kgl. Proposition af 25/2 60 forelagt Storthinget, hvori dettes Samtykke til at Staten frafaldt sin Fordring søgtes, og den 2/& 60 gav Thinget dette Samtykke, dog med et Forbehold. Ifølge den den 19/9 51 vedtagne Plan for Banegaarden i Chri- stiania (see S. 193) vilde Staten kunne faa c. 5,628 Kr. for det, den tilhørende »Glasmagasin«, der skulde nedrives, men den endelige Op- gjørelse af Udgiften til Expropriation viiste et Beløb paa 573,313 Kr. foruden Glasmagasinet, og Departementet indstillede derfor, at der maatte søges en særlig Bevilling for det overskydende Beløb 33,313 Kr., foruden at Staten intet fik for Glasmagasinet. En kgl. Proposition herom af 13/s 57, der forelagdes Storthinget, vedtoges af dette, især fordi Overskridelsen hidrørte fra Banegaardens Forlægning til V. for Akerselven. Blandt de Arbejder, hvortil Storthinget den 6/a 54 havde bevilliget Midler (see S. 196), var ogsaa Anskaffelse af Dampskibe paa Mjøsen, men Bevillingen blev ikke benyttet, idet Entrepreneurerne for deres Regning havde sat 2 Dampskibe i Gang; da Forholdet mellem