Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

197 derfor betales af samtlige Actionairer. Departementet sluttede sig til denne Indstilling, og en kgl. Resolution af 6/i2 54 bestemte, at Til- buddet skulde modtages, og Selskabet (altsaa de prioriterede og de al- mindelige Actiers Ejere, deriblandt ogsaa Staten) skulde udbetale 7,250 Kr. aarligt i 10 Aar. Nogen Tid efter at Banen var aabnet for Drift, opstod der Uenig- hed mellem Directionens norske Medlemmer og Entrepreneurerne om flere, endnu ikke afhjulpne Mangler ved Anlæget, men især om Fuld- førelse af Stationerne og Forøgelse af Materiellet; Udgiften til sidst- nævnte skulde efter Contracten udelukkende bæres af Entrepreneurerne, men da der ikke kunde opnaaes Enighed, skulde Sagen forelægges R. Stephenson; i Septbr. 1856 afholdtes et Møde med ham i Lon- don, hvor det ej heller kom til nogen Overeenskomst, og den 15/io 56 afgav Stephenson den Decision, at Manglerne ved Stationer og Materiel kunde beregnes til en Værdi af 192,342 Kr. (10,925 Lstl.), og at Entrepreneurerne ved Erlæggelsen af denne Sum skulde være fritagne for enhver Forpligtelse i denne Sag. Endelig Opgjørelse med Entrepreneurerne i 1859. Mang- lerne ved Baneanlæget var dog ikke fjernet ved den trufne Overeens- komst, og i Indberetningen fra de norske Directionsmedlemmer frem- hævedes de gjentagne Gange; endnu den 8/8 59, altsaa umiddelbart før Selskabet fuldt ud skulde overtage Banen, kunde der nævnes 19 forskjellige Punkter, hvori der var væsentlige Mangler, saasom ved Tunnellen ved Løkken, ved Vandafledningen fra Overbygningen, ved Træbroerne, der paa Grund af slet Udførelse vare i .en mislig Tilstand, ved Stigningerne, der ikke svarede til de approberede Planer, o. s. v. Departementet havde tidligere søgt at komme ud af Forbindelsen med de engelske Entrepreneurer ved at disse udbetalte et Beløb for Mang- lerne og for Vedligeholdelsespligten indtil Septbr. 1859, men Forhand- lingerne havde ikke ført til noget Resultat, fordi Tilbuddet fra Entre- preneurerne stod i skarp Modsætning til Fordringerne fra den norske Directions Medlemmer. Men Tiden gik, man nærmede sig 1/q 59, da Vedligeholdelsespligten vel faldt bort, men da en Afgjørelse om Erstatning for de manglende Arbejder derimod maatte tages. Man greb da til at forelægge Sagen for R. Stephenson, der atter kom til Norge og, efter at have undersøgt Forholdene, den 3/9 59 afgav den Kj endelse, at Entrepreneurerne for ufuldførte Arbejder og enhver anden Mangel ved Opfyldelsen af den indgaaede Contract skulde udbetale 2,800 Lstl. (c. 50,500), og derved være løst fra enhver Forpligtelse. Denne Erstatning syntes vel meget ringe, naar der hensees ti] de paapegede Mangler ved Anlæget, men de opstillede Fordringer vare utvivlsomt noget overdrevne, og Jernbaneselskabet havde i ethvert