Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

199 Selskab og Entrepreneurer afvikledes i 1859, overtog Selskabet (13/i2 59) for en Sum af 64,640 Kr. Dampskibene med alt Tilbehør, og da de be- talte sig godt baade directe og indirecte, androg Directionen under 8/io 66 om at anskaffe et tredie Dampskib, og ved kgl. Resolution af 8/i2 s. A. gaves Tilladelse hertil, samt til at opføre indtil 108,000 Kr. paa Capital-Contoen, forsaavidt denne derved ikke overskred 900,000 Kr. Ligeledes fik Directionen ved en kgl. Resolution af 14/i 65 Bemyndigelse til paa samme Conto at opføre 24,000 Kr, for at sætte et Dampskib i Fart paa Øjeren, der ved Nitelven er i Forbindelse med Jern- banen. Den 2/e 62 indsendte Directionen et Andragende om Bemyndigelse til at optage et større Laan, fordi hele Actiecapitalen ved den af- sluttede Contract var forbrugt til Anlæget, medens det var nødvendigt til Drift og Vedligeholdelse at have en disponibel Capital, bl. a. til Udvidelser og Forbedringer, til Anskaffelser af Reservebeholdninger, o. L, hvortil Netto-Overskuddet ikke kunde benyttes. Der var derfor ogsaa efterhaanden stiftet en Gjæld paa 699,000 Kr., der maatte forrentes med c. 6 %, og i den nærmeste Fremtid vilde der sikkert kræves nye Ca- pitaler. For at ordne dette Forhold forelagdes der Storthinget en kgl. Proposition af 27/i2 62, der efter megen Modstand vedtoges af Thinget den 15/e 63 med 52 Stemmer mod 43, og hvorved Jernbaneselskabet bemyndigedes til at optage et Laan paa 900,000 Kr., og derfor pant- sætte Banen med Bygninger og Grund, medens kgl. Sanction fremtidigt skulde erhverves for ethvert større Arbejde til Banens Forbedring eller Udvidelse. Laanet paa 900,000 Kr. optoges derpaa ved Udstedelsen af rentebærende, paa Ihændehaveren lydende Obligationer, hvortil en sam- tidig Lov (af 22/e 63) berettigede Directionen (see S. 168). Banens Drift fortsattes i de følgende Aar uden at der indtraf sær- egne Begivenheder. Selskabet erhvervede i den Tid 2 større Ejendomme, nemlig i 1860 en større Skov for at faa Tømmer til Banens Vedlige- holdelse, og i 1860—65 et betydeligt Areal ved Christiania-Station, den saakaldte »Sørengen«, til Oplagsplads og en eventuel Udvidelse; det sidste Kjøb medførte en Udgift paa c. 236,000 Kr., hvoraf ved Salg senere dog atter indvandtes 120,000 Kr. Da Kongsvinger-Banen (udgaaende fra Stationen Lillestrømmen) og senere Banen Hamar—Grundset—Aamot aabnedes for Trafik, blev Be- styrelsen af dem overdraget de norske Medlemmer i Hovedbanens Di- rection. Statens Indkjøb af Præference-Actier. Ifølge Contracten af 1850 skulde Halvdelen af Anlægssummen paa 450,000 Lstl. (c. 8,100,000 Kr.) overtages af Entrepreneurerne og sikkres forud en Rente paa 5 %, ligesom Ejerne af disse Præferenceactier fik Ret til at