Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

200 udnævne de 3 Medlemmer af Directionen, hvorfor disse Medlemmer ogsaa vare Englændere, saalænge Actierne vare i engelsk Eje. Derved kunde let opstaa Vanskeligheder, da Interresserne, repræsenterede ved de to Halvdele af Directionen, ikke altid faldt sammen; saaledes var der bl. a. stor Uenighed om Fastætteisen af Udbyttet for 1870, og de engelske Actionairer beklagede sig offentlig over, at den norske Regjering be- gunstigede de norske Actionairer, en Beskyldning, der utvivlsomt var fuldstændig ugrundet; bl. a. havde den ovennævnte Opgjørelse med de engelske Entrepreneurer eller Actionairer neppe været til Fordeel for de norske. Det var derfor Regjeringens Ønske at komme i Besiddelse af disse Actier, og allerede den 12/s 60 bemyndigede Storthinget Regje- ringen til at benytte hvad Staten fik i aarlig Rente af sine Actier ud- over 48,000 Kr. til Indkjøb af Actier, ligesom den 15/e 63 til at om- bytte de 5 °/o Præference-Actier med 4x/a °/o Statsobligationer; dette hjalp dog ikke meget, og den 17/e 69 vedtog Storthinget derfor, da der var Udsigt til et større Udbytte af Præference-Actierne, at disse kunde ombyttes med 41/2 °/o Statsobligationer i et saadant Forhold, at der ved Ombytningen ikke vilde lides noget Rentetab. Da der ej heller derved naaedes noget større Resultat, vedtog Storthinget den 20/& 73 at give sit Bifald til et af Regjeringen foreløbigt afsluttet, betydeligt Ind- kjøb af Actier til en Cours af 112, og at bemyndige den til fremdeles at kjøbe til samme Priis. Og endelig bifaldt Storthinget den 8/e 76, at Regjeringen kunde kjøbe, naar der tilbød sig en heldig Lejlighed dertil, uden at være indskrænket ved den i 1873 fastsatte Grændse for Coursen paa 112. Indkjøbet fortsattes derefter, men til en betydelig højere Cours, og i April 1877 stillede Forholdet sig saaledes, at Staten af det hele Beløb paa c. 4,050,000 Kr. i Præference-Actier ejede 2,351,340 Kr., og at der af Resten antoges at være for c. 666,000 Kr. i engelsk Be- siddelse. 2. Jernbanen Hamar—Grundset. Handelsforeningen i den lille Kjøbstad Hamar ved Mjøsen indsendte den 9/é 56 et Andragende til Kongen om, at der maatte blive anstillet Undersøgelser om den heldigste Maade at tilvejebringe en Forbin- delse mellem Hamar (o: Mjøsen) og Østerdalen (o: Glommen), og ved en kgl. Resolution af ?2/g 56 befaledes Undersøgelsen foretaget. Øster- dalen er et af Landets bedste Skovdistricter, men ved den paatænkte Jernbane var det dog ikke Formaalet ad den at føre Trælast fra Øster- dalen til Mjøsen, over denne og ad Hovedbanen til Christiania; al Trælast til Udførelse vilde sandsynligviis fremdeles gaa ad Glommen til