Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
Udskibningsstederne, men Transport af en Deel Tømmer og Brænde til
Mjøsens Opland og de skovløse vestlige Districter vilde dog sikkert til-
falde Banen; ligeledes vilde Muursteen, Kalk, o. 1. til Mjøsen blive
transporteret ad den, medens andre Producter, især Fisk, der hidtil
kom fra Trondhjem, nu maaskee fra Christiania over Mjøsen kunde føres
til Østerdalen; som Banens Endepunkt i Østerdalen var paatænkt Elve-
rum, en lille By med ikke ringe Omsætning, da der i den samles flere
større Veje, og Byens Opland vilde sikkert forøges ved Baneanlæget,
og derved atter Trafiken paa Banen; det var endog ikke usandsynligt,
at der kunde aabnes en livligere Trafik med Sverrig, at der derfra vilde
tilføres Jern og Jernvarer, medens der dertil vilde gaa Fisk, Korn, m. in.
Efterat Undersøgelsen var tilendebragt, indsendtes der den 27/a 57
Plan og Overslag, hvorefter Banen vilde blive 4,4 Miil (33 km.) lang,
tildeels følge Svartelven og blive ført over den flade Fjeldryg mellem
Mjøsens og Glommens Vanddistricter; det højeste Punkt vilde dog kun
komme 459' over Mjøsen, 264' over Glommen. Ved denne Deel af
Forslaget var der neppe noget særligt at bemærke, derimod ved at
Banen foresloges anlagt med smalt Spor, med en Sporvidde
paa 3'6", thi derved gaves Stødet til en Bygningsmaade, der efter-
haanden vedtoges for en stor Deel at de norske Baner og senere gav
Anledning til megen Strid og Misfornøielse. Bekostningen for den smal-
sporede Bane var beregnet til 1,115,892 Kr., naar den indrettedes som
Hestebane, og 1,384,000 Kr. som Locomotivbane, hvad der anbefaledes,
især efter Erfaringer fra Sverrig, hvor flere Hestebaner efter kort Tids
Drift forandredes , til Locomotivbaner.
Om det foresla,aede smalle Spor bemærkedes, at hvorvel en fælleds
Sporvidde for alle norske Baner vilde være ønskelig, saa var det ugjør-
ligt at gjennemføre Hovedbanens normale Sporvidde paa Gruud af Bekost-
ningen ; Trafiken paa de norske Baner vilde altid blive ringe, og An-
læget maatte altsaa gjøres billigt, hvad der lettest opnaaedes ved et smalt
Spor, der ogsaa i andre Lande, f. Ex. Sverrig og Tydskland havde viist
sig hensigtsmæssigt; hvor langt man skulde gaa ned med Formindskelsen,
var en Skjønsag, men da det transporterede Gods mindre vilde blive
tunge Gjenstande, saasom Malm, men især lettere Varer, som Tømmer,
Korn o. s. v., der læsses højt, burde Sporvidden ikke være under 3'3".
Den 27/2 57 udstedtes en Indbydelse til Actietegning, hvori
paaviistes Banens Betydning, næsten Uundværlighed for Egnen; Tegnin-
gen gjaldt kun for en Locomotivbane, og det tegnede Beløb skulde ind-
betales i 10 Aar efter at Banens Anlæg var vedtaget. Indbydelsen
mødte ogsaa megen Tilslutning, og allerede i 1857 var der tegnet
549,000 Kr. eller c. 40 °/0.
I 1855 havde man søgt at komme til Kundskab om Banens