Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

201 Udskibningsstederne, men Transport af en Deel Tømmer og Brænde til Mjøsens Opland og de skovløse vestlige Districter vilde dog sikkert til- falde Banen; ligeledes vilde Muursteen, Kalk, o. 1. til Mjøsen blive transporteret ad den, medens andre Producter, især Fisk, der hidtil kom fra Trondhjem, nu maaskee fra Christiania over Mjøsen kunde føres til Østerdalen; som Banens Endepunkt i Østerdalen var paatænkt Elve- rum, en lille By med ikke ringe Omsætning, da der i den samles flere større Veje, og Byens Opland vilde sikkert forøges ved Baneanlæget, og derved atter Trafiken paa Banen; det var endog ikke usandsynligt, at der kunde aabnes en livligere Trafik med Sverrig, at der derfra vilde tilføres Jern og Jernvarer, medens der dertil vilde gaa Fisk, Korn, m. in. Efterat Undersøgelsen var tilendebragt, indsendtes der den 27/a 57 Plan og Overslag, hvorefter Banen vilde blive 4,4 Miil (33 km.) lang, tildeels følge Svartelven og blive ført over den flade Fjeldryg mellem Mjøsens og Glommens Vanddistricter; det højeste Punkt vilde dog kun komme 459' over Mjøsen, 264' over Glommen. Ved denne Deel af Forslaget var der neppe noget særligt at bemærke, derimod ved at Banen foresloges anlagt med smalt Spor, med en Sporvidde paa 3'6", thi derved gaves Stødet til en Bygningsmaade, der efter- haanden vedtoges for en stor Deel at de norske Baner og senere gav Anledning til megen Strid og Misfornøielse. Bekostningen for den smal- sporede Bane var beregnet til 1,115,892 Kr., naar den indrettedes som Hestebane, og 1,384,000 Kr. som Locomotivbane, hvad der anbefaledes, især efter Erfaringer fra Sverrig, hvor flere Hestebaner efter kort Tids Drift forandredes , til Locomotivbaner. Om det foresla,aede smalle Spor bemærkedes, at hvorvel en fælleds Sporvidde for alle norske Baner vilde være ønskelig, saa var det ugjør- ligt at gjennemføre Hovedbanens normale Sporvidde paa Gruud af Bekost- ningen ; Trafiken paa de norske Baner vilde altid blive ringe, og An- læget maatte altsaa gjøres billigt, hvad der lettest opnaaedes ved et smalt Spor, der ogsaa i andre Lande, f. Ex. Sverrig og Tydskland havde viist sig hensigtsmæssigt; hvor langt man skulde gaa ned med Formindskelsen, var en Skjønsag, men da det transporterede Gods mindre vilde blive tunge Gjenstande, saasom Malm, men især lettere Varer, som Tømmer, Korn o. s. v., der læsses højt, burde Sporvidden ikke være under 3'3". Den 27/2 57 udstedtes en Indbydelse til Actietegning, hvori paaviistes Banens Betydning, næsten Uundværlighed for Egnen; Tegnin- gen gjaldt kun for en Locomotivbane, og det tegnede Beløb skulde ind- betales i 10 Aar efter at Banens Anlæg var vedtaget. Indbydelsen mødte ogsaa megen Tilslutning, og allerede i 1857 var der tegnet 549,000 Kr. eller c. 40 °/0. I 1855 havde man søgt at komme til Kundskab om Banens