Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

202 Rentabilitet ved at foretage en Optælling af Trafiken (Rejsende og Gods) mellem de to Endepunkter i 1855, og derefter var der anstillet en Beregning, der viiste en aarlig Indtægt af 68,000 Kr., en ny Bereg- ning i 1857 gav en Indtægt af 136,000, og skjøndt denne Beregning vel tiltraadtes af en anden Autoritet, saa opgav denne samtidigt Drifts- udgifterne til 132,000, saaledes at Banen foreløbigt kun vilde kunne bære Drift og Vedligeholdelse, og først efter nogen Tids Forløb maaskee kunne give noget Renteudbytte. Efter Forslaget skulde Banen føres over Glommen til Elverum eller rettere til et i Nærheden af Byen liggende Punkt, Grundset Markeds- plads, men da der i Glommen noget ovenfor Elverum findes nogle Fosser, der standse Seiladsen og Tømmerflødningen paa Floden, saa vilde Adgangen til at benytte Banen til Tømmer-Transport blive van- skelig, og af nogle private Mænd udstedtes derfor eu Indbydelse til Anlæg af en Sidebane, der paa Giommens vestlige Bred skulde føres til Grundset, ovenfor de nævnte Fosser; den 0,8 Miil (6 km.) lange Sidebane vilde koste 216,000 Kr. (Anlæg af en Kanal udenom Fosserne 180,000), og ifølge Indbydelsen tegnedes der Actier for 36,900 Kr. Paa Grundlag af disse Undersøgelser og Forhandlinger indstillede Departementet, at Staten overtog Anlæget af Banen Hamar—Elverum (samtidigt med to andre Baner Throndhjem-Støren og Kongsvinger- Banen), saaledes at den blev Actionair i Banen for den Sum, den maatte tilskyde udover hvad der var tegnet af Communer og Private, samt at Staten selv overtog Arbejdet, hvortil Landet vist nu raadede over et tilstrækkeligt Antal uddannede Jernbaneingenieurer, og hvorved man undgik at henvende sig til Hovedentrepreneurer. Departementet billigede ogsaa den udarbejdede Plan, og at Banen neppe vilde dække Driftsudgifterne, burde ikke hindre Anlæget, der i andre Henseender vilde medføre saa store Fordele, hvad den rigelige Actietegning var et Beviis paa; Sidebanen kunde Departementet dog endnu ikke anbefale, da Forarbejderne ikke vare tilstrækkelige, især ikke om Forholdet mellem en Bane og en Kanal; hvis Anlæget af den sidste ikke blev for kost- bart, maatte det foretrækkes, da Giommens hele Vanddrag derved blev forbedret. Anlæget kunde vel udføres i den kommende Budgettermin (1857—60), og der vilde saa, med Fradrag af de i de 3 Aar indkomne Actieindbetalinger, kræves en Bevilling paa 1,204,800 Kr., men da der tillige skulde begyndes paa to andre Baner, hvorved der let kunde lægges for stort Beslag paa Arbejdskrafter, og da Pengeforholdene paa det Tidspunkt ikke vare heldige til at skaffe Penge, indstillede Depar- mentet, at def bevilligedes en noget mindre Sum (8 Mill. Kr. til alle 3 Banelæg, tilvejebragte ved et Statslaan eller ved Udstedelse af Stats- obligationer).