Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

203 I Overensstemmelse hermed forelagdes der Storthinget en kgl. Proposition af 1/7 57. Et af Thinget nedsat Udvalg indstillede at antage det kgl. Forslag, og et Mindretal af det anbefalede at gjøre An- ]æget af Sidebanen muligt ved kun at sætte som Betingelse for det, at Actietegningen forøgedes til 80,000 Kr. Thinget vedtog ogsaa den 3/9 57 Forslaget, men tilføjede, at hvis fornyede Undersøgelser viiste, at Anlæg af en Sidebane til Grundset vilde være heldig, bemyndigedes Regjeringen til ogsaa at lade dette Anlæg udføre, naar der var tegnet privat^ Actier paa mindst 54,000 Kr. (30 %). Til dette (og de to andre) Banelæg bevilligedes dernæst 8 Mill. Kr., der kunde tilveje- bringes ved et Statslaan. Denne Storthings-Beslutning blev ved en kgl. Resolution af 14/9 57 befalet taget tilfølge, og en Sum stilledes til Departementets Raadighed for at forberede Anlægets Paabegyndelse, men da det ikke lykkedes at rejse det ovennævnte Statslaan (paa 8 Milt), blev Sagen foreløbig standset, og en kgl. Proposition af 3/s 58 om Optagelse af et Statslaan (paa 14,4 Mill. Kr.) forelagt et i 1858 samlet overordentligt Storthing, som den 7/6 58 vedtog Forslaget. Fornyede Undersøgelser om Sidebanen til Grundset havde viist, at det paatænkte Kanalanlæg vilde blive uforholdsmæssigt kostbart, og da det forlangte private Actiebeløb paa 54,000 Kr. var tegnet, blev Side- banens Anlæg fastsat ved en kgl. Resolution af 7/io 59. Derved frem- kaldtes atter nogle Forandringer i den vedtagne Plan. Elverum-Station forlagdes til Giommens vestlige Bred, og Banen forsattes derfra som en continuerlig Linie op til Grundset; den paatænkte, men nu ikke nødvendige Jernbanebro over Giommens skulde dog udføres, deels for at sætte Elverum-Station i Forbindelse med den østlige Bred, deels for med Tiden maaskee at blive benyttet til at fortsætte Banen paa Østsiden. Efter at Statslaanet var vedtaget og kommet istand, udnævntes den 7/9 58 en Anlægsbestyrelse paa 3 Medlemmer til at forestaa Anlæget, og i Efteraaret s. A. blev Arbejdet paabegyndt. Ved en Beslutning af Storthinget den 18/s 60 bevilligede« Resten af Over- slagssummen, og ved en kgl. Resolution af 2/i2 61 tillodes det foreløbigt at aabne Banen for Person- og Godstrafik; efter at Banen dernæst i Juni 1862 var besigtiget, blev den i sin hele Udstrækning fra Hamar til Grundset, 5,i Miil (38 km.) aabnet for offentlig Trafik. Ved en kgl. Resolution af 2l/s 62 var det bestemt, at Bestyrelsen af Banen Ham ar—Grundset skulde overtages af de norske Medlemmer af Hovedjernbanens Direction, og at den skulde træde i Virksomhed ved Banens Aabning for Trafik; samtidigt dermed bemyndigedes Departe- mentet til at slutte en Overeenskomst med Hovedjernbanen om en For- ening af dennes, Kongsvinger- og Hamar-Banens Bestyrelse, og denne