Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
204 Fælledsbestyrelse bestod for Hamar-Banens Vedkommende indtil 1878, da denne (see S. 178) henlagdes under Rørosbanens samlede Bestyrelse. Saavel i 1874 som i 1875 søgte Regjeringen Bemyndigelse til at optage Laan, det første kun paa 24,680 Kr. til nogle Stations- forandringer, det andet paa 74,800 Kr. til en større Udvidelse af Hamar - Station i Anledning af Hedemarksbanens Tilslutning, og i begge Tilfælde gav Storthinget sit Samtykke dertil, i 1874 dog med den Udtalelse, at et saa ringe Beløb burde udredes af Banens Overskud. Den nævnte Udvidelse af Hamar-Stationen blev dog først udført senere, nemlig da Spørgsmaalet om Sporvidden for Hedemarksbanen var endelig afgjort (see nærmere herom under »Hedemarksbanen«), og den Del af Ud- gifterne til Udgifterne til Udvidelsen, der ifølge en Opgjørelse af Be- styrelsen for Statsbanerne af % 81 skulde udredes af Banen Hamar— Grundset beløb sig til 52,300 Kr. 3. Jernbanen Throndhjem—Støren. Tanken om ved en Sporvej at sætte Throndhjem i Forbindelse med en Deel af dets sydlige Opland, udgik deels fra Handelsstamden i Thrond- hjem, deels fra Amtsformandskabet i søndre Throndhjems Amt, og efter at der fra begge var tilbudt nogle Bidrag til at foretage Under- søgelser, henvendte sidstnævnte sig i Juni 1855 til Departementet om at faa saadanne Undersøgelser anstillede for et Sporvejsanlæg fra Throndhjem til det Punkt i Størens Præstegjæld, hvor de to sydfra kommende Hovedveje forenes. Ved en kgl. Resolution af 6/s 55 bifaldtes, at disse Undersøgelser foretoges, og den 26/a 57 indsendtes et Forslag, hvorefter, Banen vilde blive 6,9 Miil (52 km.) og paa Grund af det meget vanske- lige Terrain kræve stærke Stigninger (i Nærheden af Throndhjem 1:43) og skarpe Curver (Rad. 700—750'), hvorfor der ogsaa for denne Bane foresloges det smalle Spor paa 3'6"; men paa Grund, af disse Forhold maatte der anvendes tunge Maskiner, derfor ogsaa en stærkere Over- bygning, og indrettet til Locomotivdrift beregnedes Anlægsudgiften derfor ogsaa til 2,880.000 Kr., medens den kun vilde blive 2,364,940 Kr., hvis Banen indrettedes som Hestebane. En Indbydelse til Actietegning blev samtidigt (7/s 57) ud- stedt med Opfordring til en rigelig Tegning, da Anlæget var afhængigt deraf; det kunde ej heller ansees for noget Offer at tage Actier, da Banen efter en anstillet Beregning allerede i det 10de Driftsaar vilde give 4,3 °/o Udbytte af Anlægssummen, men uanseet Udbyttet vilde Banen medføre store Fordele, foruden de, der altid følge med en Jei’n- bane med Hensyn til Handels- og Næringsvejes Opsving; ved denne