Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
205
Bane vilde saaledes den store Vandkraft i Elvene sandsynligviis kunne
udbyttes i langt større Udstrækning end tidligere; Trafiken med Sverrig
over Røros vilde forøges, og en Deel af de svenske Landskaber kunde
blive Throndhjems Opland; mange Producter, der nu ikke kunde afsættes
paa Grund af besværlig Transport, f. Ex. Trælast fra Guldalen, Skifer
fra Opdal o, fl., vilde ad Banen kunne føres til Throndhjem, osv. Som
Bestemmelser for Actietegningen var fastsat, at Banen skulde være en
Locomotivbane, — atAnlæget blev paabegyndt i 1857—60, — atActie-
beløbet indbetaltes i 5 Aar, — og at Udbyttet blev ligeligt fordeelt
mellem alle Actier, men ikke kunde hæves, før hele det tegnede Beløb
var indbetalt, Actietegningen beløb sig i 1857 dog kun til 623,100
Kr. eller 21x/2 °/o af Overslagssummen.
I Indbydelsen til Actietegning var udtalt, at Banen sandsynligviis
i det 10de Driftsaar vilde give et Udbytte af 4,3 °/o, men ifølge en
anden Beregning af kyndige og localkjendte Mænd vilde Udbyttet i
2det, 5te og 10de Driftsaar give 0,7, 2,3 og 3,7 °/o og en tredie Be-
regning viiste endog, at Banens Drift i den første Tid rimeligviis vilde
give Tab og først efter lang Tids Forløb kunne forrente Anlægscapitalen;
det fremgaar deraf, hvor vanskeligt slige Beregninger anstilles med
nogenlunde Sikkerhed.
Departementet tiltraadte det udarbejdede Forslag og antog det for
rettest at vælge en Locomotivbane, især paa Grund af det stærke
Sneelæg, hvis Indflydelse paa Banens Drift man endnu ikke havde nogen
Erfaring for; det sluttede sig til den Anskuelse, at Banen ikke vilde
give nogen Indtægt, neppe dække Driften, men fandt ikke deri nogen
Grund til at opgive Anlæget. Det indstillede derfor at søge Storthingets
Samtykke til at begynde paa Anlæget, at dette udførtes af Staten, som
derfor modtog Actier for det Beløb, den maatte tilskyde, og at der for
1857—60 bevilligedes Midler til at fremme Anlæget af det Statslaan
paa 8 Mill. Kr., der foresloges optaget; til Anlæget kunde endvidere
anvendes de i Treaaret indbetalte Actiebeløb, ialt 219,840 Kr.
En dermed stemmende kgl. Proposition af x/7 57 (der ogsaa
omfattede Anlæget af Hamar—Elverum og Kongsvinger-Banen) fore-
lagdes Storthinget, hvis Jernbane-Comitees Fleertal indstillede den til
Vedtagelse, medens der dog ogsaa stilledes afvigende Forslag; et Par
Medlemmer fraraadede saaledes Anlæget, fordi det vilde kræve et i
Forhold til den forventede Trafik altfor stort Offer af Staten, og eet
Medlem forlangte som Betingelse for Statens Deeltagelse i Anlæget, at
den private Actietegning skulde beløbe sig til mindst 33 % af Anlægs-
summen. Storthinget vedtog dog den 3/9 57 Fleertallets Indstilling,
ved en kgl. Resolution af 14/g blev denne Beslutning befalet taget til-
følge, og ved en senere (af 12/io s. A.) stilledes en mindre Sum til