Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

205 Bane vilde saaledes den store Vandkraft i Elvene sandsynligviis kunne udbyttes i langt større Udstrækning end tidligere; Trafiken med Sverrig over Røros vilde forøges, og en Deel af de svenske Landskaber kunde blive Throndhjems Opland; mange Producter, der nu ikke kunde afsættes paa Grund af besværlig Transport, f. Ex. Trælast fra Guldalen, Skifer fra Opdal o, fl., vilde ad Banen kunne føres til Throndhjem, osv. Som Bestemmelser for Actietegningen var fastsat, at Banen skulde være en Locomotivbane, — atAnlæget blev paabegyndt i 1857—60, — atActie- beløbet indbetaltes i 5 Aar, — og at Udbyttet blev ligeligt fordeelt mellem alle Actier, men ikke kunde hæves, før hele det tegnede Beløb var indbetalt, Actietegningen beløb sig i 1857 dog kun til 623,100 Kr. eller 21x/2 °/o af Overslagssummen. I Indbydelsen til Actietegning var udtalt, at Banen sandsynligviis i det 10de Driftsaar vilde give et Udbytte af 4,3 °/o, men ifølge en anden Beregning af kyndige og localkjendte Mænd vilde Udbyttet i 2det, 5te og 10de Driftsaar give 0,7, 2,3 og 3,7 °/o og en tredie Be- regning viiste endog, at Banens Drift i den første Tid rimeligviis vilde give Tab og først efter lang Tids Forløb kunne forrente Anlægscapitalen; det fremgaar deraf, hvor vanskeligt slige Beregninger anstilles med nogenlunde Sikkerhed. Departementet tiltraadte det udarbejdede Forslag og antog det for rettest at vælge en Locomotivbane, især paa Grund af det stærke Sneelæg, hvis Indflydelse paa Banens Drift man endnu ikke havde nogen Erfaring for; det sluttede sig til den Anskuelse, at Banen ikke vilde give nogen Indtægt, neppe dække Driften, men fandt ikke deri nogen Grund til at opgive Anlæget. Det indstillede derfor at søge Storthingets Samtykke til at begynde paa Anlæget, at dette udførtes af Staten, som derfor modtog Actier for det Beløb, den maatte tilskyde, og at der for 1857—60 bevilligedes Midler til at fremme Anlæget af det Statslaan paa 8 Mill. Kr., der foresloges optaget; til Anlæget kunde endvidere anvendes de i Treaaret indbetalte Actiebeløb, ialt 219,840 Kr. En dermed stemmende kgl. Proposition af x/7 57 (der ogsaa omfattede Anlæget af Hamar—Elverum og Kongsvinger-Banen) fore- lagdes Storthinget, hvis Jernbane-Comitees Fleertal indstillede den til Vedtagelse, medens der dog ogsaa stilledes afvigende Forslag; et Par Medlemmer fraraadede saaledes Anlæget, fordi det vilde kræve et i Forhold til den forventede Trafik altfor stort Offer af Staten, og eet Medlem forlangte som Betingelse for Statens Deeltagelse i Anlæget, at den private Actietegning skulde beløbe sig til mindst 33 % af Anlægs- summen. Storthinget vedtog dog den 3/9 57 Fleertallets Indstilling, ved en kgl. Resolution af 14/g blev denne Beslutning befalet taget til- følge, og ved en senere (af 12/io s. A.) stilledes en mindre Sum til