Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

206 Departementets Raadighed for at forberede Anlæget. Men som foran (see S. 203) nævnt, blev det til Anlæget af Banen paatænkte Statslaan vel ikke strax bragt i Orden, men først det følgende Aar; Baneanlæget var dog derved sikkret. En kgl. Resolution af 7/s 58 udnævnte en af 3 Medlemmer be- staaende Anlægsbestyrelse og bemyndigede Indredepartementet til at forberede Paabegyndelsen af Arbejderne i Overensstemmelse med den i 1857 vedtagne Plan; det meget vanskelige Terrain gjorde det dog nødvendigt at foretage nye Linieundersøgelser, og Arbejdet kunde derfor ikke paabegyndes før i Efteraaret 1859. Det i 1859 samlede Storthing forelagdes derpaa en kgl. Proposition af 7/io, ftvori Thinget opfordredes til at bevillige Midler til at fuld- føre Baneanlæget i 1860—63. Af de bevilligede Midler var der hidtil kun anvendt et meget ringe Beløb, c. 153,000 Kr., og man be- nyttede dette til et Forsøg paa at opgive eller standse hele An- læget, om hvis Nytte eller Betimelighed der næredes megen Tvivl. Der blev derfor under Forhandlingerne paa Storthinget stillet et Forslag om at rette en Forespørgsel til de communale Myndigheder i Thrond- hjem og søndre Throndhjems Amt, om de ikke ansaa det for mere hensigtsmæssigt, at de til Jernbanen foreslaaede Summer anvendtes til extraordinaire Vejanlæg i Distriktet. Forslaget forkastedes dog med en ikke ringe Majoritet (paa 70 Stemmer), og den 13/ö 60 bevilligede Storthinget de til Anlægets Fuldførelse nødvendige Midler, hvilken Beslutning ved kgl. Resolution af 18/s s. A. blev befalet taget tilfølge. Ved kgl. Resulution af 9/i2 63 og 24/2 64 ‘blev det Anlægsbesty- relsen tilladt foreløbigt at aabne Driften henholdsviis for Gods- og Personbefordring, og efter at Banen i Juli 1864 var besigtiget, aabnedes den for almindelig Trafik den 5de August 1864. Ifølge en kgl. Resolution af 24/4 64 var allerede udnævnt en Driftsbestyrelse paa 3 Medlemmer, der overtog Bestyrelsen. Ved Banens Aabning for Drift var der dog endnu nogle Arbejder tilbage, der beregnedes til at koste 29,700 Kr., men dertil havdes deels nogen Kassebeholdning, deels kunde der anvendes nogle ved den sam- tidige Bygning af de to andre Baner (Hamar-j’og Kongsvinger-Banen) besparede Beløb, saaledes at der kun tiltrængtes en Efterbevilling paa 8000 Kr. Den 7/ö 66 gav Storthinget denne Bevilling i Henhold til en kgl. Proposition af 15/i s. A. Da de i 1857 og 60 af Storthinget givne Bevillinger kun angik Banens Anlæg, saa var der ved Driftens Begyndelse ingen Drifts- capital, hvorfor der ved en kgl. Resolution af 14/i 65 tilstodes Be- styrelsen et Beløb paa 20,000 Kr. som Driftscapital.