Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
207 4. Jernbanen Grundset—Aamot. Fra en Deel Mænd i Østerdalen og Hedemarken indsendtes i 1864 et Andragende ti] Departementet om at lade foretage Undersøgelser i Terrainet for en Fortsættelse af Banen Hamar—Grundset til et Punkt i Nærheden af Aamot, og ifølge en kgl. Resolution af lo/io 64 blev saadanne Undersøgelser foretagne, og Plan og Overslag udarbejdede, hvorefter Banen vilde blive 3,4 Miil (26 km.) lang, og koste 764,000 Kr., hvori dog kun var indfattet Anskaffelse af eet Locomotiv, idet det øvrige rullende Materiel antoges at kunne undværes og Hamar-Banens benyttes. Banens nordlige Endepunkt var Aamot ved Glommen, omtrent hvor Renen-Elv falder ud i denne; Renen-Elv kommer fra den c. 6 Miil lange Storsø, der ligger c. 4x/2 Miil fra Glommen og kan befares af Dampskibe, og da der snart vilde blive fuldført Anlæget af en god Chaussee mellem Aamot og Storsøen, saa vilde der ved Anlæget af den paatænkte Bane afsluttes en Communicationslinie fra Christiania til Stor- søens nordre Ende paa c. 35 Miil (264 km.), og som i sin største Længde kunde befares med Dampkraft. Som Led i denne Linie var der Sandsynlighed for at en større Trafik vilde tilfalde Banen til Aamot; det var sandsynligt, at Persontrafiken mellem Christiania og Trondhjem, der hidtil især gik over Mjøsen, gjennem Gudbrandsdalen og derfra mod N., vilde føres over Hamar, Aamot og Støren; at Produkter af Kvægavl i Østerdalens nordlige Deel og Trælast fra andre Egne af Dalen vilde blive transporterede ad Banen mod S., medens Korn, Meel og andre Landbrugsproducter vilde blive førte til Østerdalen, og skjøndt der ikke var anstilet nogen særlig Beregning over den eventuelle Trafik, kunde det dog ventes, at den vilde blive ret livlig. Allerede i 1864 var der udstedt en Indbydelse til Actieteg- ning, ifølge hvilken Actiebeløbene først skulde begynde at indbetales, naar Actierne til Banen Hamar-Grundset vare heelt indbetalte, altsaa første Gang i 1869, men derefter med 1/io aarligt i 10 Aar. Der teg- nedes derpaa Actier for 120,000 Kr. (c. 15^2 °/o), men i Erstatning for afgivet Grund vilde der tillige blive modtaget Actier til et Beløb af c. 40,000 Kr. (altsaa ialt c. 21 %). Efter at have modtaget ovennævnte Plan og Overslag indstillede Departementet under 3% 65, at der forelagdes et Forslag om Banens Anlæg for førstkommende Storthing, idet det foruden de allerede nævnte Fordele endvidere fremhævede den forøgede Trafik, der ved den nye Bane vilde tilføres Banen Hamar—Grundset, og en kgl. Resolution af 11/io 65 bestemte derfor, at der, saafremt der havdes Midler dertil, paa Budgettet for 1,8 66/6s> skulde optages et Beløb paa 724,000 Kr. (nemlig Overslagssummen 764,000 Kr. med Fradrag af de 40,000 i Actier for