Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
207
4. Jernbanen Grundset—Aamot.
Fra en Deel Mænd i Østerdalen og Hedemarken indsendtes i 1864
et Andragende ti] Departementet om at lade foretage Undersøgelser
i Terrainet for en Fortsættelse af Banen Hamar—Grundset til et Punkt
i Nærheden af Aamot, og ifølge en kgl. Resolution af lo/io 64 blev
saadanne Undersøgelser foretagne, og Plan og Overslag udarbejdede,
hvorefter Banen vilde blive 3,4 Miil (26 km.) lang, og koste 764,000 Kr.,
hvori dog kun var indfattet Anskaffelse af eet Locomotiv, idet det øvrige
rullende Materiel antoges at kunne undværes og Hamar-Banens benyttes.
Banens nordlige Endepunkt var Aamot ved Glommen, omtrent hvor
Renen-Elv falder ud i denne; Renen-Elv kommer fra den c. 6 Miil
lange Storsø, der ligger c. 4x/2 Miil fra Glommen og kan befares af
Dampskibe, og da der snart vilde blive fuldført Anlæget af en god
Chaussee mellem Aamot og Storsøen, saa vilde der ved Anlæget af den
paatænkte Bane afsluttes en Communicationslinie fra Christiania til Stor-
søens nordre Ende paa c. 35 Miil (264 km.), og som i sin største
Længde kunde befares med Dampkraft. Som Led i denne Linie var der
Sandsynlighed for at en større Trafik vilde tilfalde Banen til Aamot;
det var sandsynligt, at Persontrafiken mellem Christiania og Trondhjem,
der hidtil især gik over Mjøsen, gjennem Gudbrandsdalen og derfra mod
N., vilde føres over Hamar, Aamot og Støren; at Produkter af Kvægavl
i Østerdalens nordlige Deel og Trælast fra andre Egne af Dalen vilde
blive transporterede ad Banen mod S., medens Korn, Meel og andre
Landbrugsproducter vilde blive førte til Østerdalen, og skjøndt der ikke
var anstilet nogen særlig Beregning over den eventuelle Trafik, kunde
det dog ventes, at den vilde blive ret livlig.
Allerede i 1864 var der udstedt en Indbydelse til Actieteg-
ning, ifølge hvilken Actiebeløbene først skulde begynde at indbetales,
naar Actierne til Banen Hamar-Grundset vare heelt indbetalte, altsaa
første Gang i 1869, men derefter med 1/io aarligt i 10 Aar. Der teg-
nedes derpaa Actier for 120,000 Kr. (c. 15^2 °/o), men i Erstatning
for afgivet Grund vilde der tillige blive modtaget Actier til et Beløb
af c. 40,000 Kr. (altsaa ialt c. 21 %).
Efter at have modtaget ovennævnte Plan og Overslag indstillede
Departementet under 3% 65, at der forelagdes et Forslag om Banens
Anlæg for førstkommende Storthing, idet det foruden de allerede nævnte
Fordele endvidere fremhævede den forøgede Trafik, der ved den nye
Bane vilde tilføres Banen Hamar—Grundset, og en kgl. Resolution af
11/io 65 bestemte derfor, at der, saafremt der havdes Midler dertil, paa
Budgettet for 1,8 66/6s> skulde optages et Beløb paa 724,000 Kr. (nemlig
Overslagssummen 764,000 Kr. med Fradrag af de 40,000 i Actier for