Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

208 Grund) til Anlæg af Banen, mod at Staten erholdt Actier for det Beløb, den maatte tilskyde. Da det imidlertid viiste sig ved Budgettets Opgjørelse, at den nævnte Sum ikke kunde optages paa det, blev der ikke af Regjeringen stillet noget Forslag om Bevilling paa Storthinget i 1866, hvorimod der paa Thinget stilledes et privat Forslag derom. Dette afgaves til en Comitee, hvis Fleertal indstillede, hvorvel Anlæget maatte ansees for berettiget, at Eorslaget forkastedes, da Staten i den kommende Finants- periode ikke havde tilstrækkelige Midler og da et Laan ikke burde op- tages; den 1!b 66 vedtog Storthinget denne Indstilling, dog mod et Mindretal paa 39. Efterat de to Banestrækninger Hamar—Grundset og Trondhjem— Støren, Begyndelsen til en Forbindelse mellem det norden- og sønden- fjeldske Norge, vare aabnede for Trafik i 1862 og 64, blev Ønsket om at see denne Forbinselse videre fortsat endmere levende, og medens den ovennævnte Plan af 1865 kun gik ud paa en ringe Forlængelse af en existerende Bane, saa optog Regjeringen nu den langt videregaaende Tanke om en heel Forbindelsesbane, og lod derfor i 1867 og 68 en Plan til en Bane Grundset—Støren udarbejde; en kgl. Proposition af 20/4 69 forelagdes det da forsamlede Storthing, hvori der forlangtes en Bevilling til at paabegynde dette Anlæg. Særligt af finantsielle Grunde forkastede Thinget den 16/e 69 det kgl. Forslag i dets Heelhed for ikke at binde sig ligeoverfoi’ de store Pengeoffre, Anlæget krævede, men i Henhold til en Indstilling af Fleertallet i en særlig nedsat Comitee ved- toges at bevillige 724,000 Kr. til Hamarbanens Fortsæt- telse fra Grundset til Aamot, hvad der kunde skee uden finant- sielle Vanskeligheder, og hvad der i mange Henseender vilde være for- deelagtigt; Retningen for den øvrige Deel af Forbindelsesbanen, hvorom der var stor Uenighed, vilde ej heller præjudiceres ved denne Bane- strækning. Til Bevillingen knyttedes den Betingelse, at der af Private og Communer tegnedes Actier for mindst 120,000 Kr. Denne Beslutning blev ved kgl. Resolution af 9/7 69 befalet taget tilfølge. Da Finantsdepartementet dernæst erklærede, at Statskassen i Finantsperioden 18 69/ri var istand til at udrede den omhandlede Sum paa 724,000 Kr., med Fradrag af de i Perioden indbetalte Actiebidrag, og da den stillede Betingelse om Actietegningen var fyldestgjort (Teg- ningen beløb sig til 125,800 Kr.), kunde man gaa til at paabegynde Arbejdet, hvad der bestemtes ved en kgl. Resolution af 31/? 69, der tillige overdrog Bestyrelsen af Anlæget til Jernbanedirecteuren. Den 23de Octbr. 1871 aabnedes Banen for almindelig Trafik, og en kgl. Resolution af 23de s. M. bestemte, at Banens Bestyrelse skulde overtages af Bestyrelsen for Banen Hamar-Grundset.