Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
209 5. Jernbanen Støren—Aamot. Ved Anlæget af de 3 under Nr. 2, 3 og 4 nævnte Banestræk- ninger vare altsaa de første Skridt gjorte henimod en fuldstændig Jern- baneforbindelse mellem det norden- og søndenfjeldske Norge, en Plan, der omfattedes med lige stor Interresse af Regjeriogen og af Folket, men til hvis Fuldførelse endnu manglede to betydelige Strækninger, nemlig Støren—Aamot og Hamar—Ej dsvold, hvoraf den sidste, paa Grund af Dampskibsforbindelsen over Mjøsen, dog endnu ikke var paatrængende nødvendig. For at fremme Anlæget af den første Deel lod Regjeringen ifølge kgl. Resolution af 20/4 og 19/io 67 foretage Terrain-Undersø- gelser, hvorefter Jernbanedirecteuren indsendte et Forslag til An- læget af 7/i 69. Forbindelsen med Trondhjem kunde naaes ad to Hovedveje, nemlig ved enten at forene Endepunkterne (Grundset og Støren) af de anlagte Baner, altsaa ved paa en større Strækning at følge Giommens Dal, — eller ved at føre en Linie op ad Longens Dal og derfra over Fjeldene til Støren; den første havde atter to Hoved-Alternativer, og der var altsaa Valg mellem 3 Linier. Røroslinien udgaar fra Grundset (610' (c. 290 m.) over Havet), følger Giommens vestlige Bred forbi Aamot til Barkoldfos, gaaer over paa den østlige Bred forbi Tønset til Røros (c. 2000' (630 m.) over Havet), som den ikke directe berører, men ved en 0,3 Miil (2 km.) lang Sidebane; derfra gaaer den lige mod N., naaer sit højeste Punkt, c. 2100' (670 m.) og stiger nu igjennem Gula-Elvens Dal ned til Støren, c. 200' (63 m.) over Havet. Terrainet er i det Hele taget, og især mellem Røros og Støren, ikke heldigt, saa der maa benyttes stærke Stigninger, skarpe Curver og mange Broer; Banen bliver dernæst gjen- nemgaaende højtliggende, idet af den hele Længde paa 45,i Miil (340 km.) c. 24,o Miil (181 km.) vil ligge meer end 1000' (314 m.) over Havet, 15,4 Miil (116 km.) meer end 1500' (470 m.), og c. 5,7 Miil (43 km.) meer end 2000' (628 m.); især vil den høje Beliggenhed N. for Røros foraarsage Vanskeligheder under Uvejr og Sneefald, og i Planen er ogsaa taget særligt Hensyn hertil, deel ved Banelegemets Construction (forøget Bredde i Indskjæringer, større Planumshøjde, o. s. v.), deels ved Anven- delse af Skjærme og Overbygninger. Kviknelinien udgaaer ligeledes fra Grundset og følger Røroslinien til Tønset, fra hvilket Punkt en Sidebane maa udgaa til Røros, hvis denne By skal inddrages i Jernbaneforbindelsen; fra Tønset gaaer Linien derpaa mod N. V. ind i Ørkla-Elvens Dal, forbi Kvikne til Bjergaker, 14