Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

210 og herfra over Sokna-Elvens Dal til Støren. Det er ogsaa den sidste Deel af denne Linie, der har meget stærke Stigninger (f. Ex. en c. 2 Miil lang Stigning paa c. og skarpe Curver; Liniens højeste Punkt er c. 2200', og den har i det Hele taget en større Højde over Havet end Røros-Linien. w Ved Overslaget var der gaaet ud fra en Sporvide paa 3'6" og en meget tarvelig Udstyring af Banen, især med Hensyn til Stationer, o. L, og med Hensyn til Længde og Bekostning stillede de to Baner og en eventuel Sidebane Tønset—Røros sig saaledes til hinanden; Røroslinien. Længde 45, i M. (340 km.) Bekostn. 10,355,516 Kr. Endestat. 200,000 - Kviknelinien. Sidebane til Røros. Kviknelinien med Sidebane. 40,2 M. (303 km.) 6,9M.(52km.) 47, t M. (355 km,) 9,265,940 Kr. 1,167,912 Kr. 10,433,852 Kr. 200,000 - 200,000 - De 200,000 Kr til Endestationer vare beregnede til Udvidelse af Hamar- og Trondhjem-Stationerne. Medtages Sidebanen stille de to Linier sig omtrent eens, men Fordelen dog paa Rørosliniten; ad den blev Vejen fra Røros til Trondhjem kun léVs, ad Kviknelimien og Side- banen derimod 22l/‘z Miil. Stigninger og Krumninger ere maaaskee bedst paa Kviknelinien. G-udbrandsdallinien, (der ikke var nøje undersøgt, men kun re- cognosceret), udgaaer fra Hamar, langs Mjøsen til Lillehammer, op ad Lougendalen snart paa den ene, snart paa den anden Side af Elven, indtil den tæt ved Dombaas forlader Dalen, gaaer over Fjeldene indtil en Højde paa 3300' (c. 1050 ni.), træder ind i Driva-Dalen, hvor de største Terrain vanskeligheder frembyde sig paa Grund af Dalens stejle Klippesider eller Skraaninger af løse Steen, og som den følger omtrent til Opdal, hvorfra den gaaer over til Ørkla-Dal og her omtrent ved Bjergaker træffer Kviknelinien. Ikke blot vilde denne Linie paa et enkelt Punkt komme op i en Højde af 3300' (1050 m.), men c. 4,5 Miil (34 km.) af den ligger over 3000' (940 m.) over Havet, og 9 Miil (68 km.) af den ligger højere end Rørosliniens højeste Punkt, 2100' (670 m.). Driften af en Bane med saadanne Højdeforhold i det nord- lige Norge vilde sikkert medføre store Vanskeligheder og Udgifter, og da den ikke i andre Henseender frembød særegne Fordele, var der ingen Grund til at foretrække den; en Bane efter denne Linie vilde blive 48,6 Miil (366 km.), og Bekostningen for den 9,068,902 Kr. Jernbanedirecteuren anbefalede Røroslinien; Anlæget af den burde helst fordeles paa 6 Aar for ikke at samle formange Arbejdere i de øde, ubeboede Egne. Om Banens Rentabilitet anstilledes forskjellige Beregninger;