Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

211 af en Authoritet (Statsraad Broch) udtaltes: »at denne Bane med en oeconomisk Bestyrelse og lave Taxter allerede strax vil dække sin Drift, nærer jeg ingen Tvivl om; jeg antager ogsaa, at den meget snart maa begynde at give noget Overskud, medens det vistnok vil vare længe inden den kan antages at forrente Anlægscapitalen.« For Strækningen Røros—Trondhjem gav nogle localkjendte Mænds Beregning det Re- sultat, at den ved de betydelige Malmtransporter fra Røros, men uden at tage Hensyn til en forventet Trafik med Sverrig vilde give et aarligt Overskud paa 36—37,000 Kr. I en udstedt Indbydelse til Actietegning opstilledes som Be- tingelser for Tegningen, at Arbejdet paabegyndtes i 1869/72, men at der ikke kunde kræves Udbytte af Actierne, før Beløbene vare heelt indbe- talte, hvad der skulde skee i 5 Aar for Privates, i 10—50 Aar for Communers Actier. Deels contant betalt, deels som Erstatning for Grund tegnedes Actier for 1,261,400 Kr. (c. 12 °/o) i en Røros-, men kun for 250,000 Kr. (c. 2^2 °/o) i en Kviknelinie. Forslaget forelagdes Ingenieurcommissionen, der (10/2 69) tiltraadte det, men dog udtalte, at med Hensyn til Sneeforhold maatte den efter anstillede Undersøgelser ansee Kviknelinien »som endog sær- deles. gunstig stillet som Højfjeldsovergang«, men Røroslinien »som væ- sentlig mere udsat.« I sin Indstilling af 10/4 69 fremhævede Departementet den over- ordentlige Betydning, der maatte tillægges denne Forbindelsesbane, særligt for Landets Forsvar, men ogsaa i andre Henseender; mellem Christiania og Trondhjem er der en 265 Miils (c. 2000 km.) Sørejse, der tager 4—5 Dage og koster 60—80 Kr.; ad en Jernbane vil Tiden nedsættes til 1 Dag og Bekostningen til 16—28 Kr., hvorved vel er forudsat en Bane Ejdsvold—Hamar, der først vil gjøre Forbindelsen fuldstændig og uafbrudt hele Aaret, samt betinger, at Driften betaler sig, men Bestemmelsen om dette Baneanlæg kan dog opsættes indtil videre. Blandt de undersøgte Linier foretrak Departementet ubetinget Østerdalslinien, thi Hovedøjemedet var en Forbindelse mellem de to Endepunkter, medens Trafiken i og imellem de mellemliggende Egne maatte blive en Biting; valgtes en GudbrandsdaHinie vilde der desuden snart opstaa Fordringer, der ikke kunde afvises, om en Bane Støren—> Røros, om en Forlængelse af Hamarbanen op i Østerdalen, o. s. v. Dernæst burde Røros- og ikke Kvikne-Linien vælges, thi vel er den sidste uden Sidebane 4,9 Miil (37 km.) kortere end den første, men det er uden stor Betydning for den gjennemgaaende Trafik; derimod vil Røros-Banen blive billigere at drive, gjennemskjære bedre Egne, berøre Røros og Actietegningen til den er betydelig større. I Henhold til denne Indstilling forelagdes der Storthinget en kgl.