Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

212 Proposition af 20/4 69, i hvilken Thingets Samtykke forlangtes til en Bevilling paa 4 Mill. Kr. at anvende til Anlæg af Banen Støren—Grundset i Perioden 1869—71 paa de sædvanlige Betingelser, at Staten faaer Actier for sit Tilskud og at de i Perioden forfaldne Actiebeløb ind- betales i Statskassen. Storthingets Jernbanecomitee, der den 1/g 69 afgav sin Betænkning, deelte sig i et Fleertal og 2 Mindretal; det første fraraadede Anlæget af hele Banen, da den dertil nødvendige Capital kun kunde faaes ved et Statslaan, der under Landets daværende oeconomiske Forhold maatte ansees for utilraadeligt, og det kunde ikke erkjende Nødvendigheden af at Anlæget af Banen, hvis Betydning iøvrigt erkjendtes, netop vedtoges i 1869; Bestemmelsen kunde godt opsættes til næste Storthing, thi den Betingelse for Actietegningen, at Anlæget skulde paabegyndes i 1869/7i, havde ikke meget at betyde, thi hvis Anlæget vedtoges af næste Stor- thing og der var virkelig Interesse for det, bleve Actierne nok tegnede igjen. Fleertallet indstillede derfor, at Anlæget foreløbigt indskrænkedes til Strækningen Grundset—Aamot, og den 16/6 69 vedtog Storthinget denne Indstilling (see S. 208). Af de to Mindretalsforslag, der begge forkastedes, gik dest ene ud paa at vedtage, at den af Fleertallet foreslaaede Bane Grundsett—Aamot forlængedes mod N. indtil Tønset, det andet af Banen Trondhjem—Støren forlængedes mod S. til Røros. I en ny Indstilling af 22/a 71 om dette Baneanlæg fastholdt De- partementet sin Anskuelse om dets Betydning, og kunde ikke — støttet af Finantsdepartementet — tillægge de finantsielle Grunde, der havde foranlediget sidste Storthings Beslutning, nogen afgjørende Vægt; det maatte endvidere fremdeles foretrække Røros—Linien, hvis Udgangs- punkt imidlertid nu var forlagt til Aamot. Den tidligere Ac tiet eg- ning var nu, tildeels paa Grund af at den stillede Betingelse om Ar- bejdets Paabegyndelse ikke var fyldestgjort, gaaet ned til 1,037,400 Kr.; Overslaget fra 1869 kunde endnu omtrent lægges til Grund, og var kun forhøjet til 9.844,000 Kr., hvori var indbefattet 100,000 til Udvi- delse af een Endestation (den oprindelige Overslagssum var 10,355.516 4- 764,000 + 100,000 = 9,691,000 Kr.), og hvis Arbejdstiden fremdeles fastsattes til 6 Aar (1871—77), vil der for de to første Aar behøves 2,600,000 Kr. I den kgl. Proposition af 27/2 71 til Storthinget opfordredes dette i Overeensstemmelse med Departementets Indstilling til at bevillige dette Beløb for 1871 og 72. Men Sagen skulde ej heller blive gjen- nemført i 1871, da Storthinget vedtog at opsætte Afgjørelsen til 1872, og Regjeringen bragte den da atter frem. I sin Indstilling af 23/i 72 om at forlange Bevilling af Storthinget