Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
til Anlæget gjorde Departementet opmærksom paa, at der nu neppe
kunde paaregnes- en Actietegning til samme Beløb som i 1871, at
Overslaget derimod, paa Grund af stærkt stegne Jernpriser maatte
forhøjes med 624,000 Kr., altsaa til 10,468,000 Kr., samt at der, da
Pengene skulde tilvejebringes ved et Statslaan, strax maatte stilles
40,000 Kr. til Anlægets Raadighed til forberedende Arbejder, indtil
Laanet blev ordnet. En kgl. Proposition af 29/i 72 til Storthinget
foreslog en Bevilling paa 2,600,000 Kr. for 1872—73 samt de oven-
nævnte 40,000 Kr.
I Storthingets Jernbanecomitee var der fuld Enighed om dette Bane-
anlægs utvivlsomme store Betydning, som en Forbindelse mellem det
norden- og søndenfjeldske Norge, der vilde blive et virksomt Middel til
at fremme Nationaludviklingen i det Hele taget, ligesom til at styrke
Landets Forsvar; den lette og billige Forbindelse mellem Norges to
vigtigste Udskibningshavne, Christiania og Throndhjem, maatte ogsaa
tillægges megen Vægt. Dette havde man altid været enig om, kun om
Tidspunktet for Anlæget havde man været uenig, men i Comiteen var
der Eenstemmighed for, at dette Tidspunkt nu var kommet, da Stats-
kassens Status var tilfredsstillende, da Landets oeconomiske Stilling
havde bedret sig, og da det vilde være uheldigt pludseligt at standse
alle Jernbanearbejder efter at de hidtil bevilligede Baneanlæg omtrent
vare fuldførte.
Comiteen i sin Heelhed kunde derimod ikke slutte sig til nogen af
de foreslaaede Linier, ja der kunde end ikke dannes et overvejende
Fleertal for een af dem; 8 af Coniiteens Medlemmer stemte for Kvikne-
1 i ni en, som den korteste mellem Endepunkterne, hvad der var Hoved-
sagen, idet den locale Trafik kun vilde blive ringe og omtrent eens for
begge Linier; den vilde faa heldigere Terrain- og Sneeforhold og en
billigere Drift. Mindretallet (7 Medlemmer) anbefalede Røroslinien
som den billigste, narar Røros skulde inddrages i Forbindelsen; som den,
hvortil der var tegnet flee st Actier, hvad der viiste Egnens større Inter-
resse for Anlæget; som den, der vilde give det største Overskud, thi
efter nye Beregninger vilde dette i 2det Driftsaar for Kviknelinien med
eller uden Sidebane til Røros og for Røroslinien blive resp. 1,8, 1,8 og
2,5 °/o af Overslagssummen, ligesom den locale Trafik mellem Tønset og
Throndhjem vilde blive bedst for Røroslinien, der vilde give et Overskud
paa 35,000 Kr., Kviknelinien derimod et Underskud paa 35,000 Kr.;
endelig maatte Rørosbanens Betydning for Bjergværksdriften ved Røros
og for Samfærdslen med Sverrig ej heller oversees. (6 Medlemmer af
Mindretallet foreslog derhos at forkorte Anlægstiden til 3 Aar).
Indstillingerne fremkaldte meget ivrige Forhandlinger paa Stor-
thinget gjennem flere Page, men den 3/ö 72 vedtoges med stor Majoritet