Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
213 til Anlæget gjorde Departementet opmærksom paa, at der nu neppe kunde paaregnes- en Actietegning til samme Beløb som i 1871, at Overslaget derimod, paa Grund af stærkt stegne Jernpriser maatte forhøjes med 624,000 Kr., altsaa til 10,468,000 Kr., samt at der, da Pengene skulde tilvejebringes ved et Statslaan, strax maatte stilles 40,000 Kr. til Anlægets Raadighed til forberedende Arbejder, indtil Laanet blev ordnet. En kgl. Proposition af 29/i 72 til Storthinget foreslog en Bevilling paa 2,600,000 Kr. for 1872—73 samt de oven- nævnte 40,000 Kr. I Storthingets Jernbanecomitee var der fuld Enighed om dette Bane- anlægs utvivlsomme store Betydning, som en Forbindelse mellem det norden- og søndenfjeldske Norge, der vilde blive et virksomt Middel til at fremme Nationaludviklingen i det Hele taget, ligesom til at styrke Landets Forsvar; den lette og billige Forbindelse mellem Norges to vigtigste Udskibningshavne, Christiania og Throndhjem, maatte ogsaa tillægges megen Vægt. Dette havde man altid været enig om, kun om Tidspunktet for Anlæget havde man været uenig, men i Comiteen var der Eenstemmighed for, at dette Tidspunkt nu var kommet, da Stats- kassens Status var tilfredsstillende, da Landets oeconomiske Stilling havde bedret sig, og da det vilde være uheldigt pludseligt at standse alle Jernbanearbejder efter at de hidtil bevilligede Baneanlæg omtrent vare fuldførte. Comiteen i sin Heelhed kunde derimod ikke slutte sig til nogen af de foreslaaede Linier, ja der kunde end ikke dannes et overvejende Fleertal for een af dem; 8 af Coniiteens Medlemmer stemte for Kvikne- 1 i ni en, som den korteste mellem Endepunkterne, hvad der var Hoved- sagen, idet den locale Trafik kun vilde blive ringe og omtrent eens for begge Linier; den vilde faa heldigere Terrain- og Sneeforhold og en billigere Drift. Mindretallet (7 Medlemmer) anbefalede Røroslinien som den billigste, narar Røros skulde inddrages i Forbindelsen; som den, hvortil der var tegnet flee st Actier, hvad der viiste Egnens større Inter- resse for Anlæget; som den, der vilde give det største Overskud, thi efter nye Beregninger vilde dette i 2det Driftsaar for Kviknelinien med eller uden Sidebane til Røros og for Røroslinien blive resp. 1,8, 1,8 og 2,5 °/o af Overslagssummen, ligesom den locale Trafik mellem Tønset og Throndhjem vilde blive bedst for Røroslinien, der vilde give et Overskud paa 35,000 Kr., Kviknelinien derimod et Underskud paa 35,000 Kr.; endelig maatte Rørosbanens Betydning for Bjergværksdriften ved Røros og for Samfærdslen med Sverrig ej heller oversees. (6 Medlemmer af Mindretallet foreslog derhos at forkorte Anlægstiden til 3 Aar). Indstillingerne fremkaldte meget ivrige Forhandlinger paa Stor- thinget gjennem flere Page, men den 3/ö 72 vedtoges med stor Majoritet