Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

118 standset ved lis paa Mjøsen. Linievalget kunde dog foreløbigt opsættes, da Banen efter Departementets Plan først skulde bygges i 1873—75, men allerede under 31/7 69 bestemte en kgl. Resolution, at de to Linier skulde underkastes en nøjagtig Undersøgelse. Resultatet heraf forelagdes i en Indberetning af n/2 71 fra Jernbanedirecteuren: Hørsand —Ejdsvold, eller som den snart blev kaldet, Hedemarksbanen, vilde faa et noget vanskeligt Terrain og koste 2,408,000 Kr., hvorimod Elverum— Kongsvinger eller Solørbanen, uagtet dens meget større Længde, men paa Grund af et heldigere Terrain, kun var beregnet til 2,352,000 Kr. For begge Baner var der beregnet 3' 6" Sporvidde, men mellem Ejds- vold og Minne var dog paaregnet en Underbygning som for et Normal- spor, saaledes at der kunde anbringes en 3die Skinne, og Personvognene derved føres lige til Mjøsen; for Godset kunde dette ikke opnaaes, da der ikke var Plads for en større Godsstation ved Minne. I 1872 forhøjedes de to Overslag, paa Grund af 'stigende Jern- priser, til resp. 2,556,000 og 2,564,000 Kr., og atter, efter at hele Planen paany var gjennemgaaet, i Jernbanedirecteurens Indberetning af 21/s 73, til 3,300,000 Kr. for den 7,2 Miil (54 km.) lange Hedemarks- bane og til 3,308,000 Kr. for den 12,4 Miil (93 km.) lange Solør-Bane. Saavel til Regjering som til Storthing indkom i de følgende Aar, 1874 og 75, Andragender om Anlæg af den ene eller den anden af de to Baner. Paa Storthinget 1874 stilledes Forslag om Hedemarks- Banen, der gik ud paa foreløbigt at bevillige 728,000 Kr. til en For- længelse af Hovedbanen fra Ejdsvold til Minne for at undgaa den van- skelige Sejlads paa Vormen, samt paa at opfordre Regjeringen til i 1875 at forelægge et Forslag til en Bane fra Minne til Hamar-Banen. Storthinget besluttede dog ikke at fremme Sagen, men kun opfordi’e Regjeringen til nye Undersøgelser. De store Krav, der havde været stillede saavel til Statskassen som til Landets Arbejdskraft, havde hidtil hindret Anlæget af denne vigtige Forbindelsesbane, men da Arbejdet paa Banen Støren—Aamot rykkede rask frem, og da Jernbanedirecteuren erklærede, at hvis Forbindelses- banen skulde fuldføres samtidigt med Røros-Banen, burde Arbejdet paa den begyndes i Sommeren 1875, saa ansaa Regjeringen i 1875 Tids- punktet til at fremme Anlæget for at være kommet, og forelagde derfor Sagen for Storthinget; det endelige Resultat om Baneanlæget naaedes dog først i 1876 efter langvarige Forhandlinger, der især drejede sig om følgende 3 Hovedpunkter: 1. Om Forbindelsen mellem Hoved- og Røros-Banen skulde skee ved en Hedemarks- eller en Solør-Bane; 2. om Linievalget for den eventuelle Hedemarksbane, og 3. om Sporvidden for denne.