Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
221 iiiaal, om Banen skulde være smalsporet eller bredsporet, om Spor- bruddet skulde lægges i Ejdsvold, Hamar eller et mellemliggende Punkt. I Jernbanedirecteurens Forslag af 1869 og 71 var anbefalet smalt Spor, dog med Underbygning for bredt Spor mellem Ejdsvold og Minne, eller med Sporbrud for Godstrafik i Ejdsvold, for Persontrafik ved Mjøsen; ligesaa i 1875, deels for at føre det billige Spor saa langt som muligt, deels for at benytte den med store Udgifter udvidede Station ved Ejdsvold, m. v., og hertil sluttede ogsaa Fleertallet af Ingenieur- commissionen sig i 1875; eet Medlem af denne foretrak dog af militaire Grunde bredt Spor lige til Hamar (ligesom for Hamar—Elverum og en eventuel Solør-Bane) for at lette Samling af Tropper i denne for For- svaret vigtige Egn og Flytning i Krigstid fra Christiania af værdifulde Gjenstande, af Jernbanemateriel osv. (Gjennemførelsen af dette Forslag vilde dog koste c. 2,400,000 Kr.). Indredepartementet indstillede derfor Anlæg af en smalsporet Bane, men 3 af Statsraadets Medlemmer udtalte sig derimod af Hensyn til Forsvarsvæsenet og for ikke at foregribe noget for Fremtiden; en smalsporet Bane vilde næsten nødsage til at anlægge alle fremtidige vestenfjeldske Baner med smalt Spor, og dette Spørgsmaal burde endnu henstaa uafgjort; en bredsporet Hedemarksbane vilde endvidere være heldig for bedre at udnytte den korte Hovedbanes bredsporede Materiel. Da Kongen sluttede sig til denne Anskuelse, lød den kg]. Proposition af 26/é 75 paa Anlæget af en bredsporet Bane gjennem Hedemarken. Fleertallet i Storthingets Jernbanecomitee indstillede dog at anvende smalt Spor, og den 7/e 75 vedtog Storthinget, at Banen skulde anlægges smalsporet. Fra Hedemarkens Amt indsendtes under 28/i 76 et Andragende om, at Banen maatte blive bygget bredsporet, og tilbød i saa Til- fælde et yderligere Tilskud paa 200,000 Kr. (foruden de betingede 1,200,000), men dog paa den Betingelse, at der samtidigt byggedes en bredsporet Solørbane. Med denne Betingelse blev Tilbuddet vel betyd- ningsløst, men det foranledigede dog, at Spørgsmaalet om Sporvidden atter optoges og forskjellige Erklæringer indhentedes: Jernbanedirecteuren fastholdt sit Forslag, uagtet lian erkjendte, at Banens nye Endepunkt (Hamar) havde forandret Sagen noget, og at en bredsporet Bane vilde være heldigst for selve Hedemarken; skulde den være bredsporet, burde den bygges som Hovedbanen for at kunne befares af dennes Materiel, men Overslaget (3,900,000 Kr,), der allerede var forhøjet til 4,012,000, maatte da yderligere forhøjes til 5,064,800 Kr. Ingenieurcommissionen var nu mere uenig end tidligere: 4 Medlemmer stemmede for bredt Spor, 3 for smalt og 1 for smalt med bred Underbygning. Indredeparte- mentet fandt at et forhøjet Bidrag fra Private ikke var nogen Grund