Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
iiiaal, om Banen skulde være smalsporet eller bredsporet, om Spor-
bruddet skulde lægges i Ejdsvold, Hamar eller et mellemliggende Punkt.
I Jernbanedirecteurens Forslag af 1869 og 71 var anbefalet smalt
Spor, dog med Underbygning for bredt Spor mellem Ejdsvold og Minne,
eller med Sporbrud for Godstrafik i Ejdsvold, for Persontrafik ved
Mjøsen; ligesaa i 1875, deels for at føre det billige Spor saa langt som
muligt, deels for at benytte den med store Udgifter udvidede Station
ved Ejdsvold, m. v., og hertil sluttede ogsaa Fleertallet af Ingenieur-
commissionen sig i 1875; eet Medlem af denne foretrak dog af militaire
Grunde bredt Spor lige til Hamar (ligesom for Hamar—Elverum og en
eventuel Solør-Bane) for at lette Samling af Tropper i denne for For-
svaret vigtige Egn og Flytning i Krigstid fra Christiania af værdifulde
Gjenstande, af Jernbanemateriel osv. (Gjennemførelsen af dette Forslag
vilde dog koste c. 2,400,000 Kr.).
Indredepartementet indstillede derfor Anlæg af en smalsporet
Bane, men 3 af Statsraadets Medlemmer udtalte sig derimod af Hensyn
til Forsvarsvæsenet og for ikke at foregribe noget for Fremtiden; en
smalsporet Bane vilde næsten nødsage til at anlægge alle fremtidige
vestenfjeldske Baner med smalt Spor, og dette Spørgsmaal burde endnu
henstaa uafgjort; en bredsporet Hedemarksbane vilde endvidere være
heldig for bedre at udnytte den korte Hovedbanes bredsporede Materiel.
Da Kongen sluttede sig til denne Anskuelse, lød den kg]. Proposition
af 26/é 75 paa Anlæget af en bredsporet Bane gjennem Hedemarken.
Fleertallet i Storthingets Jernbanecomitee indstillede dog at anvende
smalt Spor, og den 7/e 75 vedtog Storthinget, at Banen skulde anlægges
smalsporet.
Fra Hedemarkens Amt indsendtes under 28/i 76 et Andragende
om, at Banen maatte blive bygget bredsporet, og tilbød i saa Til-
fælde et yderligere Tilskud paa 200,000 Kr. (foruden de betingede
1,200,000), men dog paa den Betingelse, at der samtidigt byggedes en
bredsporet Solørbane. Med denne Betingelse blev Tilbuddet vel betyd-
ningsløst, men det foranledigede dog, at Spørgsmaalet om Sporvidden
atter optoges og forskjellige Erklæringer indhentedes: Jernbanedirecteuren
fastholdt sit Forslag, uagtet lian erkjendte, at Banens nye Endepunkt
(Hamar) havde forandret Sagen noget, og at en bredsporet Bane vilde
være heldigst for selve Hedemarken; skulde den være bredsporet, burde
den bygges som Hovedbanen for at kunne befares af dennes Materiel,
men Overslaget (3,900,000 Kr,), der allerede var forhøjet til 4,012,000,
maatte da yderligere forhøjes til 5,064,800 Kr. Ingenieurcommissionen
var nu mere uenig end tidligere: 4 Medlemmer stemmede for bredt
Spor, 3 for smalt og 1 for smalt med bred Underbygning. Indredeparte-
mentet fandt at et forhøjet Bidrag fra Private ikke var nogen Grund