Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
Restbeløb 235,000 Kr. for 1880/8i, saaledes at det hele af Storthinget
bevilligede Beløb dog kun naaede 5,227,100 Kr.
I 1875 var \ alget af Linien Ejdsvold — Mjøsen blevet ovei1-
ladt Administrationen, og det afgjordes i 1878. Imellem Anlægsbesty-
relsen og Hovedbanen var der opstaaet Uenighed om det Punkt, hvor
Banen i Nærheden af Ejdsvold skulde føres over Vormen, og Sagen
forelagdes derfor Ingenieurcommissionen, der i sin Betænkning af 31/i 78
anbefalede det tidligere Forslag, at beholde Banen paa Vormens Vest-
side indtil Minne, og der føre den over Floden paa en høj Bro, hvor-
ved Sejladsen vilde hindres mindst, ligesom en Station ved Minne vilde
være til stor Gavn for de vestlige Districter. En hermed stemmende
kgl. Proposition af 22/3 78 forelagdes Storthinget, vedtoges 5/6 78 af
dette og stadfæstedes ved en kgl. Resolution af 19/e 78.
Anlæget af Hedemarksbanen nødvendiggjorde en Udvidelse af
Hamar-Banegaard, der i første Forslag dog kun var beregnet til
en mindre Bekostning (100,000 Kr.), men efter at det var vedtaget,
at Hedemarksbanen skulde føres directe til Haniar og anlægges med
bredt Spoi, blev en større Udvidslse nødvendig, der i 1876 beregnedss
til at koste 241,800 Kr., men i 1880 forhøjedes til 433,000 Kr.
Den 8de Novbr. 1880 aabnedes den 7,8 Miil (58 km.) lange Bane
for offentlig Trafik. Ifølge en kgl. Resolution af 7/io 80 blev Banens
Drift foreløbigt henlagt under Rørosbanens Bestyrelse.
1 1881 foresloges af Regeringen og vedtoges af Storthinget Anlæg
af et kort Sidespor ved Dorr ligeoverfor Minne paa Vormens østlige
Bred for at lette de østlige Districter Adgangen til. at benytte Banen;
den dertil beregnede Udgift, c. 5000 Kr., skulde udredes af den for-
ventede Besparelse paa hele Anlæget, der ifølge en Opgjørelse i 1881
aiitoges at blive over 630,000 Kr.
B. Østbanerne o: Banerne til den svenske Grændse.
1. Konsvinger-Jernbanen: Lillestrømmen—G-rændsen.
I 1854 var den norske Hovedjernbane blevet aabnet for Trafik og
det varede ikke længe, inden de i dens Nærhed liggende Egne begyndte
at virke for at komme i Forbindelse med den og derved med Christiania.
Fra Kongsvinger, der i lige Linie kun ligger 6 Miil fra Hovedbanen,
indsendtes saaledes i Begyndelsen af 1855 et Andragende om, at
Undersøgelser om et Baneanlæg derfra til Hovedbanen maatte blive
udførte, og ved kgl. Resolutioner af 6/8 og 21/io55 bestemtes, at Under-