Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
søgelser for en Jernbaneforbindelse mellem Christiania og Grændsen,
eventuelt over Kongsvinger, skulde foretages.
I Beretningen af 21A 56 om de foretagne Undersøgelser udtaltes,
at en Linie directe fra Christiania, S. om Øjeren neppe vilde være an-
vendelig, fordi den skjar de mange fra N. til S. gaaende Dale, og at
Banens Udgangspunkt derfor burde være en Station paa Hovedbanen;
den sydligste Linie maatte være den, der gik over Fogelvik-Sund, en
Snevring i den lange Sørække ved Grændsen, og som i Sverrig maatte
føres S. om Glafsfjorden til Karlstad, men alle sydlige Linier traf meget
vanskeligt Terrain, og der kunde neppe blive Spørgsmaal om flere end
følgende 3 Linier.
A. Linien fra Lillestrømmen over Urskoug, forbi Mangensø, gjennem
Skillingsmarksdalen til Arvika, (hvor den træffer Vanddraget til Ve-
nern); den var kortest, gav kortest Vej mellem Christiania og Sverrig,
men Terrainet var saa vanskeligt, at den dog blev den kostbareste, og
da den tillige gik gjennem et tildeels øde Land, kunde den formentlig
neppe komme paa Valg.
B. Linien fra Lillestrømmen over Fetsund, langs Glommen til
Kongsvinger og Grændsen (Arvika) var vel den længste, men vilde faa
heldige Stigningsforhold, og ved Blakjer berøre den Dal, der staaer i
Forbindelse med Kanallinien gjennem Smaalenene og Vermland; den
vilde sætte Kongsvinger og Solør med den frugtbare og godt befolkede
Glommens-Dal i Forbindelse med Christiania og Sverrig; den vilde let
kunne komme i Vand- og Kanal-Forbindelse med Frederiksstad og de
store svenske Søer (Stora Lee osv. til Venern); den vilde ved sine
heldige Stigningsforhold faa større Transportevne, altsaa tillade billigere
Taxter, og endelig vilde ved den bespares flere ellers nødvendige Bro-
°g Vejanlæg.
C. Linien fra Trøgstad-Station (N. for Lillestrømmen) til Kongs-
vinger og Grændsen (Arvika) havde vel Fordelene at være noget koiteie
og billigere, men gjorde ikke Afstanden Christiania—Grændsen kortere.
Linien B burde derfor foretrækkes, hvad nøjagtigere Undersøgelser
(hvorom Indberetning af 31/s 57) ogsaa bekræftede, især med Hensyn
til Stigningsforholdene. Disse Undersøgelser gave følgende Resultater
for de 2 Linier med Hensyn til Længde, Bekostning og Rentabiliet:
Længde: Bekostning: Overskud i 5. og 10. Driftsaar:
Linien B 15,6 Miil (117 km.) 9,304,000 Kr. 2,4 °/o 4,i °/o
» C 11,7 » (88 » ) 7,900,000 Kr. 1,3 °/o 2,4 °/o
Sagen forelagdes ogsaa Armee-Commandoen, der foretrak Lille-
strømmen-Linien, især paa Grund af dens større 1 ransportevne, hvoived
Tropper hurtigere kunde sendes til Sverrig, hvad der undei en Krig