Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
224 søgelser for en Jernbaneforbindelse mellem Christiania og Grændsen, eventuelt over Kongsvinger, skulde foretages. I Beretningen af 21A 56 om de foretagne Undersøgelser udtaltes, at en Linie directe fra Christiania, S. om Øjeren neppe vilde være an- vendelig, fordi den skjar de mange fra N. til S. gaaende Dale, og at Banens Udgangspunkt derfor burde være en Station paa Hovedbanen; den sydligste Linie maatte være den, der gik over Fogelvik-Sund, en Snevring i den lange Sørække ved Grændsen, og som i Sverrig maatte føres S. om Glafsfjorden til Karlstad, men alle sydlige Linier traf meget vanskeligt Terrain, og der kunde neppe blive Spørgsmaal om flere end følgende 3 Linier. A. Linien fra Lillestrømmen over Urskoug, forbi Mangensø, gjennem Skillingsmarksdalen til Arvika, (hvor den træffer Vanddraget til Ve- nern); den var kortest, gav kortest Vej mellem Christiania og Sverrig, men Terrainet var saa vanskeligt, at den dog blev den kostbareste, og da den tillige gik gjennem et tildeels øde Land, kunde den formentlig neppe komme paa Valg. B. Linien fra Lillestrømmen over Fetsund, langs Glommen til Kongsvinger og Grændsen (Arvika) var vel den længste, men vilde faa heldige Stigningsforhold, og ved Blakjer berøre den Dal, der staaer i Forbindelse med Kanallinien gjennem Smaalenene og Vermland; den vilde sætte Kongsvinger og Solør med den frugtbare og godt befolkede Glommens-Dal i Forbindelse med Christiania og Sverrig; den vilde let kunne komme i Vand- og Kanal-Forbindelse med Frederiksstad og de store svenske Søer (Stora Lee osv. til Venern); den vilde ved sine heldige Stigningsforhold faa større Transportevne, altsaa tillade billigere Taxter, og endelig vilde ved den bespares flere ellers nødvendige Bro- °g Vejanlæg. C. Linien fra Trøgstad-Station (N. for Lillestrømmen) til Kongs- vinger og Grændsen (Arvika) havde vel Fordelene at være noget koiteie og billigere, men gjorde ikke Afstanden Christiania—Grændsen kortere. Linien B burde derfor foretrækkes, hvad nøjagtigere Undersøgelser (hvorom Indberetning af 31/s 57) ogsaa bekræftede, især med Hensyn til Stigningsforholdene. Disse Undersøgelser gave følgende Resultater for de 2 Linier med Hensyn til Længde, Bekostning og Rentabiliet: Længde: Bekostning: Overskud i 5. og 10. Driftsaar: Linien B 15,6 Miil (117 km.) 9,304,000 Kr. 2,4 °/o 4,i °/o » C 11,7 » (88 » ) 7,900,000 Kr. 1,3 °/o 2,4 °/o Sagen forelagdes ogsaa Armee-Commandoen, der foretrak Lille- strømmen-Linien, især paa Grund af dens større 1 ransportevne, hvoived Tropper hurtigere kunde sendes til Sverrig, hvad der undei en Krig