Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

225 kunde faa stor Betydning; Trøgstad-Linien vilde derimod maaskee være noget bedre sikkret mod et fjendtligt, fra S. kommende Angreb. En Indbydelse til Actietegning var imidlertid udstedt den 26/s 56 og der var derefter tegnet for Lillestrømmen-Linien 853,000, for Trøgstad-Linien 571,000 Kr.; de Private skulde indbetale Actierne i 5 Aar efter at Anlæget var vedtaget, Communerne havde for Ind- betalingen taget forskjellige Forbehold. Endelig henvendtes der en Forespørgsel til Hovedbanens Bestyrelse om den ifølge den afsluttede Contract vilde benytte sin Forret (see S. 191) til at overtage Anlæget af Banen; Bestyrelsen afslog Tilbudet, men foreslog en fælleds Bestyrelse for de to Baner, og tilbød visse Fordele med Hensyn til Taxterne, naar Trøgstad-Linien valgtes, da den vilde tilføre Hovedbanen den største Indtægt. Derpaa indstillede Indredepartementet den x/7 57 Sagen. Det ansaa det for rettest, at Staten selv overtog Anlæget (ligesom af de to sam- tidigt foreslaaede Baner, Hamar—Elverum og Throndhjem—Støren) saa- ledes at den blev Actionair for sit Tilskud. Som en Forbindelse mellem de to Lande var Banens Betydning i politisk og militair Henseende øjensynlig, men ogsaa i commerciel Henseende vilde den være til stor Fordeel, f. Ex. for det østlige Norge og en Deel af Sverrig, ligesom den vilde virk© til Opkomst af den Egn, døn skulde gaa igjennem. Departementet erklærede sig ogsaa for Lillestrømmen-Linien, bl. a. for dens Forbindelse med flere Vandveje, hvorimod det ikke lagde nogen Vægt paa, at Indtægtsberegningen var bedst for den. Da Banen ved begge Endepunkter skulde staa i Forbindelse med bredsporede Baner, maatte den ogsaa bygges bredsporet; i Sverrig var Banen Arvika— Grændsen vel endnu ikke vedtaget, hvad der dog sikkert snart vilde skee, men indtil det var skeet, var det dog rettest kun at søge Bevilling til Banen Lillestrømmen—Kongsvinger, der vilde blive 10,8 Miil (81 km.) lang og var beregnet til 6,440,000 Kr. Midlerne til dette (og de to ovennævnte) Baneanlæg skulde faaes ved et Statslaan paa 8 Mill. Kr. En kgl. Proposition af Vt 57, overensstemmende med denne Indstilling, forelagdes derpaa Storthinget, der vedtog Forslaget den 3/ø 57. Et Ændringsforslag om at forhøje Actietegningens Beløb til 16 % (det var kun c. 9 %, og burde i Almindelighed være c. 33 °/0, men kunde her, da Kongsvinger-Banen som Mellemrigsbane havde saa stor almeen Interresse, nedsættes), men Forslaget forkastedes. En kgl. Resolution af 12/io 57 anviiste et mindre Beløb til at for- berede Arbejdet, men dettes Paabegyndelse maatte dog opsættes, da Statslaanet ikke kom istand, og først da dette var skeet i det følgende Aar, udkom en kgl. Resolution, hvorved Arbejdet befaledes paa- begyndt, og Ledelsen af det overdroges en Anlægsbestyrelse paa 15