Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

229 afdragsfrit i 10 Aar, dei-paa afbetaltes i 40 Aar. Da Laan selvfølgeligt altid bleve billigere, naar Staten garanterede dem, afslog Storthinget, af Frygt for at en Statsgaranti for Fremtiden altid vilde blive forlangt, det kgl. Forslag, men vedtog derimod den 2/e 75, at naar Jernbanen modtog det ovennævnte Laan paa 400,000 Kr., kunde Resten, 472,000 Kr., bevilliges den som et Laan af Staten mod 5 °/o Rente, afdragsfrit indtil Udgangen af 1884 og derefter afbetalt i 20 Aar. Da det offentlige Fond, der havde tilsagt Laanet paa 400,000 Kr., nu ogsaa forlangte Statens Garanti, androg Bestyrelsen paa at faa ogsaa denne Sum tillaans af Staten og forskudsviis udbetalt; herpaa gik De- partementet ind, og en kgl. Proposition derom forelagdes Storthinget, der, efter at have udtalt sin Misfornøjelse over, at Banen havde udført Arbejder, inden Pengene dertil havdes, den 19/2 76 vedtog at tilstaa Laanet paa samme Betingelser som i 1875. 2. Smaalensbanen: Christiania—Fredrikshald—Grrændsen. Smaalenene høre til Norges rigeste, frugtbareste og bedst befolkede Egne, Jordbrug, Kvægavl, Handel og Industri staa her saa højt som i nogen anden Deel af Landet, og Tanken om en Jernbanes Anlæg gjen- nem Amtet var derfor ganske naturlig, og i en Indstilling af 1869 om forskjellige Jernbaneanlæg udtalte Indredeparteinentet ogsaa, at det agtede at fremkomme med Forslag dertil, men at Forberedelserne ikke vare tilstrækkelig fremmede. Ved kgl. Resolutioner af 16/ø 67, % 68 og 17/e 72 blev det paabudt at foretage Undersøgelser, og i Indberetninger af 15A> 68, 15/i 70, 23/i2 72 og 24/i 73 indsendte Jernbanedirecteuren Resultatet af disse Undersøgelser, der kun havde været Detailundersøgelser for Strækningen Fredrikshald—Grændsen, men for Christiania—Fredrikshald en Recog- noscering, der dog havde viist, at Terrainet ikke vilde frembyde nogen Vanskelighed. For den førstnævnte Deels Vedkommende var der nogen Usikkerhed paa C4rund af Tilslutningen til en svensk Bane, og dei’ var derfor undersøgt en Fælledslinie fra Fredrikshald til Præstebakken, hvor den deeltes i en Linie til Høgen (saafremt Fortsættelsen i Sverrig blev gjennem Dalsland til Venersborg) og en anden til Søen Bullaren (med Fortsættelse gjennem Bohus til Uddevalla); Terrainet gav kun Vanskelighed i Nærheden af Fredrikshald (til Femsøen), hvor en lang Stigning paa 1/45 ikke kunde undgaaes. Sporvidden var oprindelig tænkt som 3' 6" mellem Christiania og Fredrikshald, men senere blev der foreslaaet normal Sporvidde for hele Banen, da den sandsynligviis vilde komme i Forbindelse med den bredsporede store Bergslagernes