Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

228 Contracten fastsatte nærmere Bestemmelser om Fordelingen af Ud- gifterne til denne Fælledsbestyrelse, til den fælleds Regnskabsførelse osv.; for hver Bane førtes selvfølgeligt særligt Regnskab. Den første Station, Charlottenberg, paa den svenske nordveste Stambane ligger l,o Miil (8 km.) fra Grændsen, og da Banen aabnedes for Trafik i 1865 overtog Kongsvinger-Banens Bestyrelse Driften af den svenske Bane til Charlottenberg, hvad dei seneie ved- blivende har været Tilfældet. I 1867 aabnedes af samme svensks Stam- bane endvidere Strækningen Charlottenberg—Arvika, og da den var uden Forbindelse med den øvrige Stambane, overtog Kongsvinger-Banen ogsaa Driften af denne Strækning, indtil hele Stambanen var fuldført i 1871. Banens Anlæg var blevet meget billigere end beregnet (c. 1,880,000 Kr. billigere end det oprindelige Overslag- paa 9,304,000 Kr.), men ved Driftens Begyndelse havdes ingen Driftscapital, og da Driftsover- skuddet i Reglen faldt meget knapt, saa nødsagede selv en temmelig ringe Udgift, foranlediget ved en Udvidelse eller Forbedring, i Reglen til at søge Bemyndigelse til at optage Laan. Saadanne mindre Laan fik Bestyrelsen, efter at kgl. Propositioner derom vare forelagte Stor- thinget, Bemyndigelse til at optage i 1869, 71, 76 og 77, og Optagelse af Laan blev selvfølgelig aldeles nødvendig, naar der var Spørgsmaal om Tilvejebringelsen af saa betydelige Summer som til en Forøgelse af Materiellet, Udvidelse af flere Stationer, Ombygning af Broer osv.; Broerne vare oprindeligt af Træ, saaledes ogsaa den store Bro over Glominen ved Fetsund, og allerede i 1868 maatte den ombygges til en Jernbro paa Steenpiller, hvad der skeete i Aarene 1868—76 med en Udgift paa c. 600,000 Kr. Denne Sum maatte laanes, og en kgl. Pro- position af 3/2 74 om at bemyndige Banen til at optage et Laan paa 872,000 Kr. forelagdes Storthinget, der den 29/5 74 eenstemmigt vedtog Forslaget, dog med den Tilføjelse, at Laanet ikke maatte optages til højere Rente end 5 %. Banens Bestyrelse oplyste senere, at det kun var lykkedes den, selv mod den Rente, at laane 400,000 Kr. af et offentligt Fond, og an- drog derfor paa, at Staten vilde garantere Laanet, hvorved det kunde faaes billigere, hvad der ogsaa var af Interresse for Staten som største Actieejer. Jernbanedirecteuren og Finantsdepartement anbefalede dette Forslag, ligesom Indredepartementet, der fremhævede, at Staten intet vilde vove ved en saaden Garanti, da Gjennemsnitsoverskuddet fra 1870 —73 havde været 72,800 Kr., og Reservefondet beløb sig til c. 137,000 Kr. En kgl. Proposition af 30/i 75, der forelagdes'Storthinget, gik der- for ud paa, at Staten skulde garantere Forrentning og Afbetaling af et Laan paa 872,000 Kr., naar Renten ikke oversteg 5 °/o, og Laanet var