Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

232 et Princip, som ogsaa hidtil var fulgt med en enkelt Undtagelse, som man nu ogsaa meget beklagede; Staten burde dertil ikke heller kun overtage de lidet rentable Baner, og endelig havde Smaalensbanen, der aabnede en ny Forbindelse med Udlandet, stor Betydning for hele Landet. Det udtalte sig dernæst for Dobbeltlinien; begge Linier gjen- nemskjar gode, vel befolkede Egne, adskilte ved et Højdeparti og Glommen, og vedtoges nu kun den ene, vilde der snart komme Krav paa den anden; derimod burde Anlæget foreløbigt standse ved Fred- rikshald, da Fortsættelsen i Sverrig endnu ikke var sikkret, og for Banen Christiania—Fredrikshald vilde Departementet ikke indstille nogen bestemt Linie, men foreslog Valget ovei’ladt til næste Storthing, saa- fremt Administrationen ikke maatte træffe det. En hermed stemmende kgl. Proposition af 12A 73 (hvori den mindste Actietegning var fastsat til 5,400,000 Kr., og hvori Regjerin- gen forlangte Bemyndigelse til i 1873/74 at anvende 400)000 Kr. af de indbetalte Actiebidrag) forelagdes Storthinget, hvis Jernbane-Comitee i sin Betænkning (af 28/s) udtalte en Beklagelse over hvor lidet forberedt Sagen var: For den største Deel af Banen ingen Detailundersøgelser, kun »Befaringer«; kun meget summariske Overslag, intet bestemt Valg af Linien, men dette udskudt til næste Storthing; ingen nøjagtige Be- regninger over Trafik og Indtægt, men Comiteen »drager ikke i Tvivl, at Anlæget vil vise sig rentabelt, og at det, idetmindste naar nogen Tid er gaaet, vil forrente Anlægsomkostningerne med en lige saa høj om ikke højere °/o end de gunstigere stillede Jernbaner i Landet,« o. s. v. Men Regjeringen ønskede vel ogsaa kun at faa Sagen i sine Hovedti'æk fastslaaet, og det kunde Comiteen tiltræde, men det maatte udtrykkelig forbeholdes næste Storthing at træffe Valg af Linierne, hvorfor Regje- ringen maatte opfordres til at tilvejebringe mere nøjagtige Undersøgelser, særligt for Indlandslinien, for at denne kunde komme det størst mulige District tilgode; den forlangte Actietegning burde dernæst nedsættes til 5,040,000 Kr. Comiteens Indstilling, begrundet paa disse Udtalelser, vedtoges eenstemmigt af Storthinget den 5/(> 73, og derved var altsaa Anlæget af en bredsporet Bane gjennem Smaalenenes Amt fastslaaet. Den sidste Strækning mod Grændsen henstod dog endnu som usikker, da Fortsættelsen i Sverrig (den paatænkte »Dalslandsbane«) ikke var vedtaget. Den 20/7 73 beordredes Jernbanedirecteuren til at foretage de for- langte Detailundersøgelser, og i Indberetning af 3 Vs 74 forelagde han Resultatet af disse: For Kystlinien mellem Christiania og Moss kunde der vælges forskjellige Linier, der dog kun afvege meget lidt fra hinanden; mellem Moss og Sarpsborg var der Valg mellem »Visterflo- linien« med en Sidebane til Fredriksstad, og »Onsølinien« mere langs