Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
233 Kysten, der, uagtet baade længere og kostbarere, burde foretrækkes, da den berørte Fredriksstad directe; for Strækningen Sarpsborg-Grændsen var der atter 2 Veje, nemlig over Røkke til Femsøen med Sidebane til Fredrikshald, eller over Skjeberg til Fredrikshald og Femsøen, og der- fra atter enten over Idde til Høgen eller en nordligere Linie til Høgen, og af disse burde den sidste, kortere, billigere og heldigere for Fred- rikshald vælges, ligesom Skjeberg-Linien. Valget mellem disse Linier (ialt 10 Combinationer) var dog uden stor Betydning; den største For- skjel mellem dem med Hensyn til Længde og Bekostning var kun l,i Miil (8 km.) og c. 900,000 Kr. Indlandsliniens Udgangspunkt, der tidligere var Ski, foresloges forlagt til det nærliggende Syverud, og for selve Linien kunde der vel vælges mellem flere, men de vare saa lidet afvigende, at Valget blev temmelig ligegyldigt; kun for den sydligste Deel kunde der være Tvivl om Valget mellem »Vartejglinien« eller »Rakkestadlinien«, men uagtet den sidste var længere (3/< Miil) og kostbarere (616,000 Kr.), burde den foretrækkes af Hensyn til den bedre befolkede Egn. Terrainforholdene vare omtrent eens for alle Linier, og Valget kunde ej heller begrundes derpaa, men maatte tildeels blive en Skjøn- sag. De Linier, som Directeuren i Henhold til ovenstaaende anbefalede, og som iøvrigt ikke directe berørte Sarpsborg, men forenedes i et tæt S. for liggende Punkt, Borregaard, havde en samlet Længde af 32,6 Miil (245 km.), og tilfældigt stillede Forholdet sig saaledes, at Vejen fra Christiania til Høgen blev ligelang, hvilken Bane der fulgtes. Over- slaget lød paa 23,200,000 Kr., eller 7,200,000 meer end Overslaget fra forrige Aar, hvortil Directeuren angav Grunden at være deels de stegne Priser, deels de større Fordringer, der stilledes til Sporvidde, Skinnevægt, Stigninger, Krumninger, Broconstructioner (af Jern) o. s. v. Om dette Forslag forlangte Departementet forskjellige Erklæringer: Vejdirecteuren udtalte (21At 74) en, fra hvad der hidtil var fremkommet meget afvigende Mening, idet han ansaa Kystbanen for tilstrækkelig, og at det var bedre at anvende den til Indlandsbanen beregnede Sum paa andre mere nødvendige Baner, da den vilde blive en ConcuiTencebane for Kystbanen, og da alle de Egne, den vilde gjennemskjære, havde mere eller mindre let Adgang til Kongsvinger- eller Kystbanen ad Øjeren eller Glommen. Ingenieurcommissionen anbefalede (21/4 74) flere For- andringer i den af Jernbanedirecteuren foreslaaede Linie, saaledes en directe Linie Moss—Sarpsborg med Sidelinie til Fredrikstad for at gjøre Gjennemgangslinien 1,5 Miil (11 km.) kortere; — at Linien førtes gjennem selve Sarpsborg for at passere Giommen ovenfor Sarps- fossen, hvorved Tømmerflødning1 og Dampskibsfart paa Giommen bedre kom i Forbindelse med Banen; dernæst at den stærke Stigning mellem