Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
233
Kysten, der, uagtet baade længere og kostbarere, burde foretrækkes, da
den berørte Fredriksstad directe; for Strækningen Sarpsborg-Grændsen
var der atter 2 Veje, nemlig over Røkke til Femsøen med Sidebane til
Fredrikshald, eller over Skjeberg til Fredrikshald og Femsøen, og der-
fra atter enten over Idde til Høgen eller en nordligere Linie til Høgen,
og af disse burde den sidste, kortere, billigere og heldigere for Fred-
rikshald vælges, ligesom Skjeberg-Linien. Valget mellem disse Linier
(ialt 10 Combinationer) var dog uden stor Betydning; den største For-
skjel mellem dem med Hensyn til Længde og Bekostning var kun l,i
Miil (8 km.) og c. 900,000 Kr. Indlandsliniens Udgangspunkt, der
tidligere var Ski, foresloges forlagt til det nærliggende Syverud, og for
selve Linien kunde der vel vælges mellem flere, men de vare saa lidet
afvigende, at Valget blev temmelig ligegyldigt; kun for den sydligste
Deel kunde der være Tvivl om Valget mellem »Vartejglinien« eller
»Rakkestadlinien«, men uagtet den sidste var længere (3/< Miil) og
kostbarere (616,000 Kr.), burde den foretrækkes af Hensyn til den bedre
befolkede Egn.
Terrainforholdene vare omtrent eens for alle Linier, og Valget
kunde ej heller begrundes derpaa, men maatte tildeels blive en Skjøn-
sag. De Linier, som Directeuren i Henhold til ovenstaaende anbefalede,
og som iøvrigt ikke directe berørte Sarpsborg, men forenedes i et tæt
S. for liggende Punkt, Borregaard, havde en samlet Længde af 32,6 Miil
(245 km.), og tilfældigt stillede Forholdet sig saaledes, at Vejen fra
Christiania til Høgen blev ligelang, hvilken Bane der fulgtes. Over-
slaget lød paa 23,200,000 Kr., eller 7,200,000 meer end Overslaget
fra forrige Aar, hvortil Directeuren angav Grunden at være deels de
stegne Priser, deels de større Fordringer, der stilledes til Sporvidde,
Skinnevægt, Stigninger, Krumninger, Broconstructioner (af Jern) o. s. v.
Om dette Forslag forlangte Departementet forskjellige Erklæringer:
Vejdirecteuren udtalte (21At 74) en, fra hvad der hidtil var fremkommet
meget afvigende Mening, idet han ansaa Kystbanen for tilstrækkelig, og
at det var bedre at anvende den til Indlandsbanen beregnede Sum paa
andre mere nødvendige Baner, da den vilde blive en ConcuiTencebane
for Kystbanen, og da alle de Egne, den vilde gjennemskjære, havde
mere eller mindre let Adgang til Kongsvinger- eller Kystbanen ad Øjeren
eller Glommen. Ingenieurcommissionen anbefalede (21/4 74) flere For-
andringer i den af Jernbanedirecteuren foreslaaede Linie, saaledes en
directe Linie Moss—Sarpsborg med Sidelinie til Fredrikstad for
at gjøre Gjennemgangslinien 1,5 Miil (11 km.) kortere; — at Linien
førtes gjennem selve Sarpsborg for at passere Giommen ovenfor Sarps-
fossen, hvorved Tømmerflødning1 og Dampskibsfart paa Giommen bedre
kom i Forbindelse med Banen; dernæst at den stærke Stigning mellem