Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

235 Storthinget, men dog kun med en Majoritet af 59 Stemmer mod 42, idet der havde været meget deelte Meninger om Linievalget. Et Mindre- tal havde foreslaaet at opfordre Regjeringen til at benytte enhver til- ladelig Besparelse ved Anlæget (endnu lettere Skinner, smallere Planum, tarveligere Materiel, o. s. v.) og et andet at udsætte Anlæget af den indre Linie indtil videre; begge Forslag forkastedes. Storthingets Beslutning fastsatte, 1) at den i 1873 vedtagne Jern- bane gjennem Smaalenenes Amt anlægges som Fælledslinie Christiania— Monserud, hvor den deles i en vestlig Linie (over Vestby, Dæhli, Moss, Baade, Onsø, Fredriksstad til Sarpsborg) og en østlig Linie (over Kraakstad, Tomter, Løvestad, Mysen, Holøs til Sarpsborg), og fra Sarpsborg fortsættes som en ny Fælledslinie over Skjeberg, Fredriks- hald, Femsøen til Høgen paa Grændsen; 2) at Betingelserne med Hensyn til Actietegning maa ansees for'fyldest- gjorte, og 3) at der bevilliges 12,000,000 Kr. for 18 74/75, hvis et Statslaan kan afsluttes. Denne Beslutning blev ved en kgl. Resolution af 10/7 74 befalet taget tilfølge, og ved en ny af 29de s. M. befaledes, at Anlæget Christiania—Fredrikshald skulde sættes i Arbejde, hvad der for Kystlinien ogsaa skeete samme Sommer. I 1873 og 74 var der til Banen Christiania—Fredrikshald bevilliget ialt 12,400,000 Kr., og da der i Løbet af 1874 viste sig Sandsynlighed- for at Frederikshald—Grændsen snart kunde paabegyndes, forlangte Regjeringen (ved en kgl. Proposition af 20/2 75) og vedtog Storthinget den 4/7 75 en Bevilling for 1 8 7576 paa 5,600,000 Kr. til at fortsætte Arbejderne. En Forudsætning for Smaalensbanens Anlæg var dens Fortsættelse, »Dalslandsbanen«, i S verrig og efter at Retningen for Bergslagernes Bane (Kil-Gøteborg) var bestemt, og efter Storthingets Beslutning i 1873 om Smaalensbanen, udstedtes (3/s 73), en Indbydelse til Actie- tegning i »Dalslandsbanen«, hvorefter der tegnedes for 939,200 Kr. (deraf 484,600 i Fredrikshald, 234,600 i det øvrige Norge), og den svenske Regjering gav Løfte om et Tilskud paa 1,000,000 Kr.; af de til Anlæget beregnede 5,000,000 Kr. skulde Resten, 3,000,000 Kr., faaes ved Salg af Obligationer, men dette Salg mislykkedes og Banens Anlæg blev derved meget usikkert. For Fredrikshald-Commune havde denne Bane i Forbindelse med den norske til Grændsen meget stor Betydning, idet Byen ved den fik directe Forbindelse med sit Opland i Sverrig og vilde blive Exportsted for en Deel svenske Producter (Jern, Trælast, Korn og Landbrugspro- ducter), samt Importsted for en Deel Varer, f. Ex. Kul, til de svenske